Salme 94
1 HERRE, du Hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;
Tawnlohnah Pathen BOEIPA aw, tawnlohnah Pathen nang ha sae lah.
2 staa op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!
Diklai laitloek nang thoo lamtah thinthah rhoek ke a tiing la thuung lah.
3 Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?
Me hil nim a halang uh ve? BOEIPA aw halang rhoek loh me hil nim a sundaep uh ve?
4 De fører tøjlesløs Tale, hver Udaadsmand ter sig som Herre;
Boethae aka saii boeih loh a cal uh vaengah mangkhak la hoem ol a thaa uh.
5 de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;
BOEIPA namah kah pilnam te a phop uh tih na rho khaw a phaep uh.
6 de myrder Enke og fremmed, faderløse slaar de ihjel;
Nuhmai neh yinlai te a ngawn uh tih cadah rhoek te a sah uh.
7 de siger: »HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!«
Tedae, “BOEIPA loh hmuh pawt tih Jakob Pathen loh a yakming moenih,” a ti uh.
8 Forstaa dog, I Taaber blandt Folket! Naar bliver I kloge, I Daarer?
Pilnam khuikah ngukngak rhoek loh yakming uh laeh. Aka ang rhoek loh n'cangbam venim?
9 Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?
Hna aka buen loh ya pawt vetih mik aka hlinsai loh paelki mapawt nim?
10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?
Namtom rhoek aka toel tih mingnah neh hlang aka cang puei loh tluung het mahpawt nim?
11 HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.
Hlang kah a kopoek he a honghi ni tila BOEIPA loh a ming.
12 Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov
BOEIPA loh na toel tih na olkhueng neh na tuk na kil hlang tah a yoethen tih,
13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;
halang ham vaam a vueh pah vaengah pataeng yoethae tue khui lamkah anih te na mong sak.
14 thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.
BOEIPA loh a pilnam te phap sut pawt tih a rho khaw hnoo mahpawh.
15 Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.
Duengnah dongah laitloeknah a khoep vetih lungbuei aka thuem boeih tah a hnukah bang uh ni.
16 Hvo staar mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udaadsmænd?
Thaehuet rhoek te kai taengah u long lae a tlai thil eh? Boethae aka saii te kai taengah ulonglae a pai thil eh?
17 Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.
BOEIPA kah bomnah kai taengah om pawt koinih ka hinglu he mikpalap ah tuihoeng la om sut ni.
18 Naar jeg tænkte: »Nu vakler min Fod«, støtted din Naade mig, HERRE;
“Ka kho paloe coeng he,” ka ti vaengah BOEIPA nang kah sitlohnah loh kai n'duel.
19 da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.
Ka ko khuiah ka mangvawtnah loh ka kum vaengah namah kah hloephloeinah loh ka hinglu a naepnoi sak.
20 Staar du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?
thakthaenah te oltlueh neh aka yen talnah ngolkhoel te nang neh na patai uh rhoi thai aya?
21 Jager de end den retfærdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,
Aka dueng kah hinglu te a hlap uh tih ommongsitoe thii te a taeng uh.
22 HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;
Tedae BOEIPA tah kai ham imsang la, ka Pathen tah ka hlipyingnah lungpang la om.
23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.
Te dongah amih kah boethae te amamih taengah mael vetih amamih kah boethae dongah amamih te a biit ni. Mamih kah BOEIPA Pathen loh amih te a biit ni.
