Salme 92
1 En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.
Dwom a wɔto no Homeda. Eye sɛ wɔkamfo wo Awurade na wɔto dwom de hyɛ wo anuonyam, Ɔsorosoroni,
2 Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit Navn, du Højeste,
na wɔpae mu ka wʼadɔe anɔpa ne wo nokware anadwo,
3 ved Gry forkynde din Naade, om Natten din Trofasthed
wɔ hama du sanku so ne sankuten nnwom mu.
4 til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg paa Citer!
Awurade, wo nneyɛe ma mʼani gye; mede anigye to nnwom, wo nsa ano nnwuma nti.
5 Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.
Awurade, wo nnwuma yɛ akɛse, na wo nyansa mu dɔ!
6 Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker saare dybe!
Agyimifo nnim na nkwaseafo nte ase,
7 Taaben fatter det ikke, Daaren skønner ej sligt.
amumɔyɛfo benyin sɛ sare na abɔnefo bɛyɛ frɔmfrɔm de, nanso wɔbɛsɛe wɔn pasaa.
8 Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udaadsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,
Na wo Awurade, wɔayɛ wo ɔkɛse afebɔɔ.
9 men du er ophøjet for evigt, HERRE.
Awurade, ampa ara, wʼatamfo bɛyera; na wɔbɛhwete abɔnefo nyinaa.
10 Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender gaar under, alle Udaadsmænd spredes!
Woama me ahoɔden te sɛ ɛko; woahwie ngohuam papa agu me so.
11 Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;
Mahu mʼatamfo nkogu a wɔadi, mate sɛnea mʼatamfo atirimɔdenfo aguan afi akono.
12 det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.
Atreneefo bɛyɛ frɔmfrɔm te sɛ abedua, wobenyin sɛ Lebanon sida;
13 De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;
nea wɔadua wɔ Awurade fi, wobenyin frɔmfrɔm wɔ yɛn Nyankopɔn adiwo hɔ.
14 plantet i HERRENS Hus grønnes de i vor Guds Forgaarde;
Wɔbɛkɔ so asow aba, onyinkyɛ mu mpo, wɔbɛyɛ frɔmfrɔm sɛ ahabammono,
15 selv graanende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.
de akyerɛ sɛ, “Awurade yɛ ɔtreneeni; ɔyɛ me botan, na atirimɔdensɛm biara nni ne mu.”
