Salme 92

1 En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.

Soa ty mañandriañe Iehovà, ty misabo vaho mibango o tahina’oo ry Andindimoneñey,

2 Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit Navn, du Højeste,

ty hitalily ty fiferenaiña’o boa’maraiñe; naho ty figahiña’o an-kaleñe,

3 ved Gry forkynde din Naade, om Natten din Trofasthed

ami’ty marovany folo-taly, naho ami’ty mandalina, vaho ami’ty fandrimotam-peon-jejo-bory.

4 til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg paa Citer!

Amy te Ihe ry Iehovà ro mahaehak’ ahy amo fitoloña’oo, irebehako o tolom-pità’oo.

5 Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.

Akore ty hajabahina’ o tolon-draha’oo ry Iehovà, toe miheotse o fivetsevetse’oo!

6 Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker saare dybe!

Tsy aman-kilala t’indaty mineñe, tsy maharendreke zao ty dagola:

7 Taaben fatter det ikke, Daaren skønner ej sligt.

t’ie mitiry hoe ahetse o lo-tserekeo, naho fonga miraorao o tsy vokatseo, f’ie hafàtse ho rotsaheñe kitro katroke.

8 Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udaadsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,

Fa Ihe ry Iehovà ro an-digiligy eñe nainai’e donia.

9 men du er ophøjet for evigt, HERRE.

Heheke o rafelahi’oo ry Iehovà; Ingo te hikoromake o malaiñ’ Azoo; Fonga hibaibay ze mpanao raty.

10 Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender gaar under, alle Udaadsmænd spredes!

Fa naonjo’o ty tsifako manahake ty an-drimo, fa hinosotse solike vao iraho.

11 Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;

Le hahatrea ty fisalalako amo rafelahikoo’ o masokoo vaho ho tsanoñen-tsofiko ty fañiriako amo tsereheñe mivoalatse amakoo.

12 det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.

Handrevake hoe satrañe o vantañeo, manahake ty fitiria’ o akao e Libanoneo ty hitomboa’e;

13 De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;

Tinongy añ’anjomba’ Iehovà ao, hitroñe an’kiririsan’Añahare eo.

14 plantet i HERRENS Hus grønnes de i vor Guds Forgaarde;

Mbe hiregorego iereo te antetse, ho lifo-dranoke naho hirimboñe,

15 selv graanende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.

hitaroñe te vañoñe t’Iehovà, lamilamiko, tsy ama’e ty tsy to.