< Salme 92 >

1 En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.
(En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.) Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit navn, du højeste,
2 Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit Navn, du Højeste,
ved Gry forkynde din Nåde, om Natten din Trofasthed
3 ved Gry forkynde din Naade, om Natten din Trofasthed
til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg på Citer!
4 til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg paa Citer!
Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.
5 Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.
Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker såre dybe!
6 Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker saare dybe!
Tåben fatter det ikke, Dåren skønner ej sligt.
7 Taaben fatter det ikke, Daaren skønner ej sligt.
Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udådsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,
8 Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udaadsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,
men du er ophøjet for evigt, HERRE.
9 men du er ophøjet for evigt, HERRE.
Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender går under, alle Udådsmænd spredes!
10 Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender gaar under, alle Udaadsmænd spredes!
Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;
11 Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;
det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.
12 det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.
De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;
13 De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;
plantet i HERRENs Hus grønnes de i vor Guds Forgårde;
14 plantet i HERRENS Hus grønnes de i vor Guds Forgaarde;
selv grånende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft
15 selv graanende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.
for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.

< Salme 92 >