Salme 92
1 En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.
Psalam. Pjesma. Za dan subotnji. Dobro je slaviti Jahvu, pjevati imenu tvome, Svevišnji;
2 Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit Navn, du Højeste,
naviještati jutrom ljubav tvoju i noću vjernost tvoju,
3 ved Gry forkynde din Naade, om Natten din Trofasthed
uz harfu od deset žica i liru, s pjesmom uz citaru.
4 til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg paa Citer!
Obradovao si me djelima svojim, o Jahve, kličem zbog djela ruku tvojih.
5 Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.
Kako su silna djela tvoja, o Jahve, i duboki naumi tvoji!
6 Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker saare dybe!
Bezuman čovjek ne spoznaje, luđak ne shvaća.
7 Taaben fatter det ikke, Daaren skønner ej sligt.
Sve ako bi bezbošci nicali k'o trava i cvali svi što zlo čine, određeni su za vječnu propast;
8 Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udaadsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,
a ti, Jahve, dovijeka uzvišen ostaješ.
9 men du er ophøjet for evigt, HERRE.
Doista, dušmani tvoji, o Jahve, tvoji će dušmani propasti; raspršit će se svi što čine zlo.
10 Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender gaar under, alle Udaadsmænd spredes!
Rog si mi digao k'o u bivola, pomazao me uljem prečistim;
11 Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;
i oko mi s visoka gleda dušmane i uho mirno sluša o onima što na me ustaju.
12 det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.
K'o palma cvate pravednik i raste k'o cedar libanonski.
13 De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;
Zasađeni u Domu Jahvinu, cvatu u dvorima Boga našega.
14 plantet i HERRENS Hus grønnes de i vor Guds Forgaarde;
Rod donose i u starosti, sočni i puni svježine:
15 selv graanende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.
da navijeste kako je pravedan Jahve, Hrid moja, onaj na kome nema nepravde.
