Salme 92
1 En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.
Bawipa kyihcah ve nep nawh, Aw sawsang soeih, tumding ing nang ming kyihcah ve leek hy,
2 Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit Navn, du Højeste,
mymcang awh na lungnaak kqawn nawh than awh na ypawmnaak kqawn ve nep hy,
3 ved Gry forkynde din Naade, om Natten din Trofasthed
A qui pahqa ak law tingtoeng ingkaw qaw tingtoeng ing nang ming kyihcah ve nep hy.
4 til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg paa Citer!
Aw Bawipa, na ik-oeih sai ing ni zeel sak hyk ti; na kut sai awh zeelnaak laa sa nyng
5 Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.
Aw Bawipa, na ik-oeih sai ve bau soeih nawh, nak poeknaak awm dung soeih hy!
6 Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker saare dybe!
Poeknaak amak takhqi ing ce ce am sim uhy, thlakqawkhqi ing am zasim bai uhy,
7 Taaben fatter det ikke, Daaren skønner ej sligt.
thlakchekhqi taw qam amyihna cawn nawh ik-oeih amak leek ak saikhqi ing qoeng a taai mai u seiawm, kumqui dyna plawci kawm uh.
8 Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udaadsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,
Cehlai Bawipa, nang taw kumqui dy zoeksang na awm hyk ti.
9 men du er ophøjet for evigt, HERRE.
Aw Bawipa, na qaalkhqi, na qaalkhqi bai taw plal a tham ngai kawm uh; ik-oeih che ak saikhqi boeih taw a kqeng a zang na awm ngai bit kawm uh.
10 Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender gaar under, alle Udaadsmænd spredes!
Vaitawm cai ak ki amyihna kak ki ve zoeksang tiksaw; situi leek ing ni syp hyk ti.
11 Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;
Ka thunkhakhqi noeng na ami awm ce ka mik ing hu nawh; ka qaal thlakchekhqi ing cen khawng hak uhy tice kang haa ing za hawh hy.
12 det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.
Thlakdyng taw thut thing amyihna taai kawmsaw. Lebanon awhkaw sidar thing amyihna a taai nep kaw;
13 De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;
Bawipa a ipkhuiawh ling na ak awm taw, ningnih a Khawsa a vawngup khuiawh taai hqui kaw.
14 plantet i HERRENS Hus grønnes de i vor Guds Forgaarde;
Pacawng nawh kum a sang coengawh awm qah bak bak kaw, a hqing sup na awm loet kaw,
15 selv graanende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.
Bawipa taw thlakdyng ni; anih taw ka lungnu na awm nawh, anih awh seetnaak ve tehca awm am awm hy,” tinawh kqawn kaw.
