Salme 91
1 Den, der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
Eng Aliy Bolghuchining mexpiy jayida turghuchi, Hemmige qadirning sayiside aramxuda yashaydu.
2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, paa hvem jeg stoler.
Men Perwerdigarni: — «Méning bashpanahim, Méning qorghinim; Méning Xudayim, Uninggha tayinimen» — deymen.
3 Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
Berheq, U qiltaqchining toziqidin séni qutulduridu, Shum waba-qazadin hem xalas étidu.
4 han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
U peyliri bilen séni yapidu; Qanatliri astida panah tapisen; Uning heqiqiti sanga qalqan hem istihkamdur.
5 Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen, der flyver om Dagen,
Sen ne kéchidiki wehimidin, Ne kündüzi uchuwatqan oqtin,
6 ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
Ne qarangghuluqta kezgüchi wabadin, Ne chüsh waqtida weyranchiliq qilghuchi halakettin qorqmaysen.
7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Haand, til dig naar det ikke hen;
Séning yéningda mingi yiqilip, Ong yéqingda on mingi ghulap chüshsimu, Lékin bala-qaza sanga yéqinlashmaydu.
8 du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
Sen peqet közliring bilen béqip, Pasiqlargha bérilgen jazani körisen.
9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
Perwerdigarni panahim dep bilgining üchün, Hemmidin Aliy Bolghuchini makan qilghining üchün,
10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
Béshinggha héch palaket chüshmeydu, Héch waba chédiringgha yéqinlashmaydu.
11 thi han byder sine Engle at vogte dig paa alle dine Veje;
U Öz perishtilirige séning heqqingde emr qilidu, Shuning bilen ular pütkül yolliringda séni saqlaydu.
12 de skal bære dig paa deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten;
Ayighing tashqa urulup ketmesliki üchün, Ular séni qollirida kötürüp yüridu.
13 du skal træde paa Slanger og Øgler, trampe paa Løver og Drager.
Shir we kobra yilan üstidin bésip ötisen, Arslan we ejdihani dessep-cheyleysen.
14 »Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
«U Manga muhebbitini baghlighanliqi üchün, Men uni qutuldurimen; U namimni ten alghini üchün yuqirida saqlaymen.
15 kalder han paa mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære;
U Manga nida qilidu, Men uninggha jawab bérimen; Éghir kün uni basqanda uning bilen bille bolimen; Men uni xalas qilip, izzet-hörmetke sazawer qilimen.
16 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!«
Uzaq ömür bilen uni qandurimen, Hem nijatliqimni uninggha körsitimen».
