< Salme 91 >

1 Den, der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
Deɛ ɔte Ɔsorosoroni no hintabea bɛhome wɔ Otumfoɔ no nwunu mu.
2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, paa hvem jeg stoler.
Mɛse Awurade sɛ, “Woyɛ me dwanekɔbea ne mʼabankɛseɛ, me Onyankopɔn a mewɔ wo mu ahotosoɔ.”
3 Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
Ampa ara, ɔbɛgye wo afiri fidisumfoɔ afidie mu ne owuyadeɛ mu.
4 han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
Ɔde ne ntakra bɛkata wo so; na ne ntaban ase na wobɛnya dwanekɔbea; ne nokorɛ bɛyɛ wo banbɔ ne wo kyɛm.
5 Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen, der flyver om Dagen,
Worensuro anadwo mu ahunahuna, anaa bɛmma a ɛtu awia,
6 ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
anaa owuyadeɛ a ɛba esum mu, anaa ɔyaredɔm a ɛsɛe owigyinaeɛ.
7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Haand, til dig naar det ikke hen;
Apem bɛtotɔ wo nkyɛn mu, na ɔpedu bɛtotɔ wo nifa, nanso, wo deɛ, ɛrenka wo.
8 du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
Wʼani nko ara na wode bɛhwɛ na woahunu nnebɔneyɛfoɔ asotwe.
9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
Sɛ wode Ɔsorosoroni no yɛ wo tenabea, mpo Awurade a ɔyɛ me dwanekɔbea no a,
10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
ɔhaw biara remma wo so, na amanehunu biara remmɛn wo ntomadan.
11 thi han byder sine Engle at vogte dig paa alle dine Veje;
Ɛfiri sɛ ɔbɛhyɛ nʼabɔfoɔ a wɔhwɛ wo so no abɛbɔ wo ho ban wʼakwan nyinaa mu;
12 de skal bære dig paa deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten;
wɔde wɔn nsa bɛpagya wo, na wo nan rensunti ɔboɔ.
13 du skal træde paa Slanger og Øgler, trampe paa Løver og Drager.
Wobɛtiatia agyata ne aprammire so, wobɛnante gyataburuwa ne ɔtweaseɛ so.
14 »Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
Awurade ka sɛ, “Esiane sɛ ɔdɔ me enti, mɛgye no; mɛbɔ ne ho ban, ɛfiri sɛ ɔnim me din.
15 kalder han paa mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære;
Ɔbɛfrɛ me, na mɛgye ne so; mɛka ne ho wɔ amanehunu mu, mɛgye no, na mahyɛ no animuonyam.
16 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!«
Mɛma nkwa nna a ɛware amee no na makyerɛ no me nkwagyeɛ.”

< Salme 91 >