< Salme 91 >
1 Den, der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
Ko ia ʻoku nofo ʻi he potu lilo ʻi he fungani māʻolunga, ʻe nofomaʻu ia he malumalu ʻoe Māfimafi.
2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, paa hvem jeg stoler.
Te u pehē, “Ko Sihova, ko hoku hūfanga ia mo ʻeku kolo: ko hoku ʻOtua te u falala kiate ia.”
3 Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
Ko e moʻoni te ne fakamoʻui koe mei he hele ʻae tangata tauhele, pea mei he mahaki fakaʻauha.
4 han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
Te ne ʻōʻōfaki koe ʻaki hono fulufulu, pea te ke falala ki hono lalo kapakau: ko ʻene moʻoni ko ho fakaū mo ho pā ia.
5 Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen, der flyver om Dagen,
ʻE ʻikai te ke manavahē koeʻuhi ko e meʻa fakailifia ʻi he pō; pe koeʻuhi ko e ngahau ʻoku puna atu ʻi he ʻaho;
6 ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
Pe koeʻuhi ko e mahaki lahi ʻoku ʻeveʻeva ʻi he poʻuli; pe koeʻuhi ko e fakaʻauha ʻoku fakaʻosiʻosi ʻi he hoʻatā.
7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Haand, til dig naar det ikke hen;
ʻE tō ʻae toko afe ʻi ho tafaʻaki, pea ko e toko mano ʻi ho nima toʻomataʻu ka ʻe ʻikai hoko ia ʻo ofi kiate koe.
8 du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
Ka te ke vakai ʻo mamata ʻaki ho mata ki he totongi ʻoe angahala.
9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
Koeʻuhi kuo ke fili ʻa Sihova ʻaia ko hoku hūfanga, ʻio, ko e fungani māʻolunga ko ho nofoʻanga:
10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
ʻE ʻikai tō ha kovi kiate koe, pea ʻe ʻikai hoko ha mamahi fakaʻauha ke ofi ki ho nofoʻanga.
11 thi han byder sine Engle at vogte dig paa alle dine Veje;
He te ne fekau ʻene kau ʻāngelo kenau vakai koe, ke tauhi koe ʻi ho ngaahi hala kotoa pē.
12 de skal bære dig paa deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten;
Tenau hapai hake koe ʻi he nima, telia naʻa tūkia ho vaʻe ki ha maka.
13 du skal træde paa Slanger og Øgler, trampe paa Løver og Drager.
Te ke molomoloki ʻae laione mo e ngata: ko e laione mui mo e talākoni te ke malaki hifo ia.
14 »Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
“Koeʻuhi kuo ne tuku ʻene ʻofa kiate au, ko ia te u fakamoʻui ia: te u fokotuʻu ia ke māʻolunga, koeʻuhi kuo ne ʻiloʻi hoku huafa.
15 kalder han paa mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære;
Te ne ui kiate au, pea te u talia ia: te u ʻiate ia ʻi he mamahi; te u fakamoʻui ia, pea hakeakiʻi ia.
16 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!«
Te u fakafiemālieʻi ʻaki ia ʻae moʻui fuoloa, pea fakahā kiate ia ʻeku fakamoʻui.”