< Salme 91 >

1 Den, der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
El que habita en el escondedero del Altísimo, morará en la sombra del Omnipotente.
2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, paa hvem jeg stoler.
Diré a Jehová: Esperanza mía y castillo mío: Dios mío: asegurarme he en él.
3 Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
Porque él te escapará del lazo del cazador: de la mortandad de destrucciones.
4 han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
Con su ala te cubrirá, y debajo de sus alas estarás seguro: escudo y adarga, es su verdad.
5 Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen, der flyver om Dagen,
No habrás temor de espanto nocturno, ni de saeta que vuele de día,
6 ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
Ni de pestilencia que ande en oscuridad: ni de mortandad que destruya al mediodía.
7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Haand, til dig naar det ikke hen;
Caerán a tu lado mil, y diez mil a tu diestra: a ti no llegará.
8 du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
Ciertamente con tus ojos mirarás; y verás la recompensa de los impíos.
9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
Porque tú, o! Jehová, eres mi esperanza: y al Altísimo has puesto por tu habitación.
10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
No se ordenará para ti mal: ni plaga tocará a tu morada.
11 thi han byder sine Engle at vogte dig paa alle dine Veje;
Porque a sus ángeles mandará cerca de ti, que te guarden en todos tus caminos.
12 de skal bære dig paa deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten;
En las manos te llevarán, porque tu pie no tropiece en piedra.
13 du skal træde paa Slanger og Øgler, trampe paa Løver og Drager.
Sobre el león y el basilisco pisarás, hollarás al cachorro del león, y al dragón.
14 »Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
Por cuanto en mí ha puesto su voluntad, yo también le escaparé: ponerle he alto, por cuanto ha conocido mi nombre.
15 kalder han paa mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære;
Llamarme ha, y yo le responderé: con él estaré yo en la angustia: escaparle he, y glorificarle he.
16 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!«
De longura de días le hartaré: y mostrarle he mi salud.

< Salme 91 >