Salme 91

1 Den, der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,

Tú que te abrigas en el retiro del Altísimo, y descansas a la sombra del Omnipotente,

2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, paa hvem jeg stoler.

di a Yahvé: “¡Refugio mío y fortaleza mía, mi Dios, en quien confío!”

3 Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;

Porque Él te librará del lazo de los cazadores y de la peste mortífera.

4 han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.

Con sus plumas te cubrirá, y tendrás refugio bajo sus alas; su fidelidad es escudo y broquel.

5 Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen, der flyver om Dagen,

No temerás los terrores de la noche, ni las saetas disparadas de día,

6 ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.

ni la pestilencia que vaga en las tinieblas, ni el estrago que en pleno día devasta.

7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Haand, til dig naar det ikke hen;

Aunque mil caigan junto a ti y diez mil a tu diestra, tú no serás alcanzado.

8 du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;

Antes bien, con tus propios ojos contemplarás, y verás la retribución de los pecadores.

9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.

Pues dijiste a Yahvé: “Tú eres mi refugio”, hiciste del Altísimo tu defensa.

10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;

No te llegará el mal ni plaga alguna se aproximará a tu tienda.

11 thi han byder sine Engle at vogte dig paa alle dine Veje;

Pues Él te ha encomendado a sus ángeles, para que te guarden en todos tus caminos.

12 de skal bære dig paa deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten;

Ellos te llevarán en sus manos, no sea que lastimes tu pie contra una piedra.

13 du skal træde paa Slanger og Øgler, trampe paa Løver og Drager.

Caminarás sobre el áspid y el basilisco; hollarás al león y al dragón.

14 »Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;

“Por cuanto él se entregó a Mí, Yo lo preservaré; lo pondré en alto porque conoció mi Nombre.

15 kalder han paa mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære;

Me invocará, y le escucharé; estaré con él en la tribulación, lo sacaré y lo honraré.

16 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!«

Lo saciaré de larga vida, y le haré ver mi salvación.”