< Salme 91 >

1 Den, der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
ME kin momod pan lim en me lapalap, o me pan mimieta pan mot en me manaman o.
2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, paa hvem jeg stoler.
Iei me kin indan leowa: Ai paip, o ai kel, ai Kot, me i liki.
3 Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
Pwe a pan kotin dore uk jan injar en jauninjar, o jan ni kilitop jued.
4 han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
A pan kotin kadupal kin uk edi lim a, o koe pan moleilei pan lim a kan; a melel rajon kadauk o pere eu.
5 Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen, der flyver om Dagen,
Koe jota pan majak kalom en ni pon, de kananan kajik katieu, me kin tan wei nin ran,
6 ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
De kilitop, me kin wawai jili pon, de eu jon en kilitop me kin kaukawela nin jauaj.
7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Haand, til dig naar det ikke hen;
Kid pan mela imp om, o nen ni pali maun om, ap jota pan lel on uk.
8 du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
Koe pan kilanki maj om kan, o koe pan kilan duen a pan depuk on me doo jan Kot akan.
9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
Pwe komui Main leowa, kapore pa i. Koe piladar me lapalap o, pwen om kel.
10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
Jota me jued kot pan lel on uk, o jota kalokolok pan lel on im om.
11 thi han byder sine Engle at vogte dig paa alle dine Veje;
Pwe a kotin kakaliki on japwilim a tounlan kan, en apapwali uk o jinjila uk nan al omui kan karoj.
12 de skal bære dig paa deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten;
Re pan wa kin uk ala lim ar akan, pwe na om ender dipikelekel nin takai eu.
13 du skal træde paa Slanger og Øgler, trampe paa Løver og Drager.
Koe pan tiakedi laien o oter kai, laien pulepul o jerpent, me koe pan jok poa.
14 »Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
A kin peren kin ia, I ap pan jauaja i, a aja mar ai, I ap pan jinjila i.
15 kalder han paa mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære;
A pan likwir don ia, I ap pan japen i, I pan ian i ni waja apwal, I pan kapitila i o kalinanada i.
16 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!«
I pan kamedi kin i maur warai, o I pan kajale on i ai jauaj.

< Salme 91 >