Salme 91
1 Den, der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
ME kin momod pan lim en me lapalap, o me pan mimieta pan mot en me manaman o.
2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, paa hvem jeg stoler.
Iei me kin indang Ieowa: Ai paip, o ai kel, ai Kot, me i liki.
3 Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
Pwe a pan kotin dore uk sang insar en sauninsar, o sang ni kilitop sued.
4 han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
A pan kotin kadupal kin uk edi lim a, o koe pan moleilei pan lim a kan; a melel rasong kadauk o pere eu.
5 Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen, der flyver om Dagen,
Koe sota pan masak kalom en ni pong, de kanangan kasik katieu, me kin tang wei nin ran,
6 ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
De kilitop, me kin wawai sili pong, de eu song en kilitop me kin kaukawela nin sauas.
7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Haand, til dig naar det ikke hen;
Kid pan mela imp om, o nen ni pali maun om, ap sota pan lel ong uk.
8 du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
Koe pan kilangki mas om kan, o koe pan kilang duen a pan depuk ong me doo sang Kot akan.
9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
Pwe komui Maing Ieowa, kapore pa i. Koe piladar me lapalap o, pwen om kel.
10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
Sota me sued kot pan lel ong uk, o sota kalokolok pan lel ong im om.
11 thi han byder sine Engle at vogte dig paa alle dine Veje;
Pwe a kotin kakaliki ong sapwilim a tounlang kan, en apapwali uk o sinsila uk nan al omui kan karos.
12 de skal bære dig paa deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten;
Re pan wa kin uk ala lim ar akan, pwe nä om ender dipikelekel nin takai eu;
13 du skal træde paa Slanger og Øgler, trampe paa Løver og Drager.
Koe pan tiakedi laien o oter kai, laien pulepul o serpent, me koe pan sok poa.
14 »Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
A kin peren kin ia, I ap pan sauasa i, a asa mar ai, I ap pan sinsila i.
15 kalder han paa mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære;
A pan likwir dong ia, I ap pan sapeng i, I pan iang i ni wasa apwal, I pan kapitila i o kalinganada i.
16 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!«
I pan kamedi kin i maur warai, o I pan kasale ong i ai sauas.
