< Salme 91 >
1 Den, der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
Den som sitter i den Høiestes skjul, som bor i den Allmektiges skygge,
2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, paa hvem jeg stoler.
han sier til Herren: Min tilflukt og min borg, min Gud som jeg setter min lit til!
3 Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
For han frir dig av fuglefangerens snare, fra ødeleggende pest.
4 han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
Med sine vingefjærer dekker han dig, og under hans vinger finner du ly; hans trofasthet er skjold og vern.
5 Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen, der flyver om Dagen,
Du skal ikke frykte for nattens redsler, for pil som flyver om dagen,
6 ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
for pest som farer frem i mørket, for sott som ødelegger om middagen.
7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Haand, til dig naar det ikke hen;
Faller tusen ved din side og ti tusen ved din høire hånd, til dig skal det ikke nå.
8 du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
Du skal bare skue det med dine øine, og se hvorledes de ugudelige får sin lønn.
9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
For du, Herre, er min tilflukt. Den Høieste har du gjort til din bolig;
10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
intet ondt skal vederfares dig, og ingen plage skal komme nær til ditt telt.
11 thi han byder sine Engle at vogte dig paa alle dine Veje;
For han skal gi sine engler befaling om dig at de skal bevare dig på alle dine veier.
12 de skal bære dig paa deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten;
De skal bære dig på hendene, forat du ikke skal støte din fot på nogen sten.
13 du skal træde paa Slanger og Øgler, trampe paa Løver og Drager.
På løve og huggorm skal du trå; du skal trå ned unge løver og slanger.
14 »Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
For han henger fast ved mig, og jeg vil utfri ham; jeg vil føre ham i sikkerhet, for han kjenner mitt navn.
15 kalder han paa mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære;
Han skal påkalle mig, og jeg vil svare ham; jeg er med ham i nøden, jeg vil utfri ham og føre ham til ære.
16 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!«
Med et langt liv vil jeg mette ham og la ham skue min frelse.