< Salme 91 >
1 Den, der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
Laus Cantici David. Qui habitat in adiutorio Altissimi, in protectione Dei cæli commorabitur.
2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, paa hvem jeg stoler.
Dicet Domino: Susceptor meus es tu, et refugium meum: Deus meus sperabo in eum.
3 Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
Quoniam ipse liberavit me de laqueo venantium, et a verbo aspero.
4 han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
Scapulis suis obumbrabit tibi: et sub pennis eius sperabis:
5 Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen, der flyver om Dagen,
Scuto circumdabit te veritas eius: non timebis a timore nocturno,
6 ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
A sagitta volante in die, a negotio perambulante in tenebris: ab incursu, et dæmonio meridiano.
7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Haand, til dig naar det ikke hen;
Cadent a latere tuo mille, et decem millia a dextris tuis: ad te autem non appropinquabit.
8 du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
Verumtamen oculis tuis considerabis: et retributionem peccatorum videbis.
9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
Quoniam tu es Domine spes mea: Altissimum posuisti refugium tuum.
10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
Non accedet ad te malum: et flagellum non appropinquabit tabernaculo tuo.
11 thi han byder sine Engle at vogte dig paa alle dine Veje;
Quoniam angelis suis mandavit de te: ut custodiant te in omnibus viis tuis.
12 de skal bære dig paa deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten;
In manibus portabunt te: ne forte offendas ad lapidem pedem tuum.
13 du skal træde paa Slanger og Øgler, trampe paa Løver og Drager.
Super aspidem, et basiliscum ambulabis: et conculcabis leonem et draconem.
14 »Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
Quoniam in me speravit, liberabo eum: protegam eum, quoniam cognovit nomen meum.
15 kalder han paa mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære;
Clamabit ad me, et ego exaudiam eum: cum ipso sum in tribulatione: eripiam eum et glorificabo eum.
16 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!«
Longitudine dierum replebo eum: et ostendam illi salutare meum.