Salme 91
1 Den, der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
Hagi iza'o marerisa Anumzamofo hankavefima ome frakino manisia vahera, Hankavenentake Anumzamo refitentenigeno ana tonapinka manigahie.
2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, paa hvem jeg stoler.
Hagi nagra Ra Anumzamofonkura amanage hu'na huama hugahue. Ra Anumzamo'a nagrama frakisanua kuma'ene, nagu'vazisania kuma mani'neno, nagri Anumza mani'neanki'na agrite namentintia hugahue.
3 Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
Na'ankure Anumzamo'a kva hugante'neankino, katre'nigeno vahe'mo'zama krifuma anaginte'naza krifumo'a kaze'orisigeno, vahe'ma ahe nefria krimo'a kazeri havizana osugahie.
4 han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
Ageko'nafi kavre frakinkenka mani'nesnankeno, agekona'anu refitegantegahie. Anumzamofona vagaore huvempa ke'amo'a, hankone hankave vihugna hu'neankino kegava hugahie.
5 Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen, der flyver om Dagen,
Kenage'ma kamano vazi'zama fore'ma hania zankura korora osuo. Ana nehunka masare'ma kevemo'ma ame huno eno kazeri havizama huzanku'enena korora osuo.
6 ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
Ana zanke hunka kenage'ma rankrima esania zanku'enena korora nosunka, hazenke zamo'ma eno masare'ma eme kazeri haviza hunaku'ma hania zanku'enena korora osuo.
7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Haand, til dig naar det ikke hen;
Hagi kagri tva'ontera 1tauseni'a vahe nefrisanigeno, kazantamaga kaziga 10 tauseni'a vahe frigahaze. Hianagi ana zamo'a kagritera erava'o osugahie.
8 du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
Kagra kavufinti negesnankeno, havi zamavu zamava'ma hu'naza vahera Anumzamo'a zamazeri haviza hugahie.
9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
Hagi kagra Ra Anumzamofoma fraki kumaka'a eri nesenka, Marerisa Anumzamofoma, kagu'vazi kumaka'ama eri sesanana,
10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
magore huno havi zamo'a kazeri havizana nosanigeno, mago krimo'a kagrama manisana nonku'ma ka'arera erava'o osugahie.
11 thi han byder sine Engle at vogte dig paa alle dine Veje;
Na'ankure inantego vunka enkama hananana, Ra Anumzamo'a ankero vahe'a huzmante'na e'za, maka kama vanoma hanampina eme kegava hugantegahaze.
12 de skal bære dig paa deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten;
Ana nehu'za zamazanu kavresga hanageno, havemo'a kagiafina oregahie.
13 du skal træde paa Slanger og Øgler, trampe paa Løver og Drager.
Laionine osifa'venena zanazeri fenkami netrenka, hankave laionine ha' osifa'venena (cobra) kagiafi zanazerintenka zanare hapatigahane.
14 »Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
Ra Anumzamo'a huno agrama avesi nenantegu hu'na, agrira agu'nevazi'na, Nagri nagima keno antahino'ma hu'negu hu'na, kegava huntegahue.
15 kalder han paa mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære;
Hagi nagritegama nunamunke'ma hanige'na, agri nunamua antahimigahue. Ana nehu'na knafima mani'nesige'na, agrane magoka manine'na, aza nehu'na ra agi amigahue.
16 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!«
Ana nehu'na mizama'ama amisanuana, kna'a erinte za'za hanugeno muse huno nemanisige'na, Nagra vahe'ma agu'ma nevazua hanaveni'a eri averi hugahue.
