Salme 91

1 Den, der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,

Siasinoman nga agnaed iti salinong ti Kangangatoan ket agtalinaed iti aniniwan ti Mannakabalin-amin.

2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, paa hvem jeg stoler.

Ibagakto kenni Yahweh, “Isuna ti salinong ken pagkamangak, Diosko a pagtalkak.”

3 Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;

Ta ispalennakanto manipud iti silo ti mangnganup ken manipud iti makapatay a didigra.

4 han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.

Sallukobannakanto kadagiti payakna ken makasarakkanto ti pagkamangan kadagiti salinong ti payakna. Ti kinamalekna ket kalasag ken salaknib.

5 Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen, der flyver om Dagen,

Saankanto a mabuteng iti mangbutbuteng iti rabii, wenno iti sumiag a pana iti aldaw,

6 ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.

wenno iti didigra nga agraraira iti kasipngetan, wenno ti sakit a dumteng iti tengnga ti aldaw.

7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Haand, til dig naar det ikke hen;

Sangaribu ti mabalin a matuang iti sikigam ken sangapulo a ribu iti makannawan nga imam, ngem saandakanto a maan-ano.

8 du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;

Mapaliiwmonto laeng ken makitamto ti pannusa dagiti nadangkes.

9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.

Ta ni Yahweh ti salinongko. Pagbalinem met a salinongmo ti Kangangatoan.

10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;

Awanto ti dakes a makauna kenka; awanto ti panagsagaba a makaasideg iti pagtaengam.

11 thi han byder sine Engle at vogte dig paa alle dine Veje;

Ta iturongnanto dagiti anghelesna a mangsalaknib kenka, a mangaywan kenka iti sadinoman a papanam.

12 de skal bære dig paa deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten;

Itag-aydakanto kadagiti imada tapno saanka a maikaglis ket matnag iti bato.

13 du skal træde paa Slanger og Øgler, trampe paa Løver og Drager.

Iridismonto dagti leon ken dagiti nagita nga uleg; ibaddekmonto dagiti urbon a leon ken dagiti uleg.

14 »Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;

Gapu ta ipangpangrunanak, tulongakto isuna. Salaknibakto isuna gapu ta napudno isuna kaniak.

15 kalder han paa mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære;

Inton umawag kaniak, sungbatakto isuna. Addaakto kenkuana iti pannakariribukna; itedkonto kenkuana ti balligi ken padayawakto isuna.

16 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!«

Pennekekto isuna iti atiddog a panagbiag ken ipakitakto kenkuana ti panangisalakanko.