< Salme 91 >

1 Den, der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
Celui qui demeure sous l’abri du Très-Haut Repose à l’ombre du Tout-Puissant.
2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, paa hvem jeg stoler.
Je dis à l’Éternel: Mon refuge et ma forteresse, Mon Dieu en qui je me confie!
3 Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
Car c’est lui qui te délivre du filet de l’oiseleur, De la peste et de ses ravages.
4 han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
Il te couvrira de ses plumes, Et tu trouveras un refuge sous ses ailes; Sa fidélité est un bouclier et une cuirasse.
5 Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen, der flyver om Dagen,
Tu ne craindras ni les terreurs de la nuit, Ni la flèche qui vole de jour,
6 ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
Ni la peste qui marche dans les ténèbres, Ni la contagion qui frappe en plein midi.
7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Haand, til dig naar det ikke hen;
Que mille tombent à ton côté, Et dix mille à ta droite, Tu ne seras pas atteint;
8 du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
De tes yeux seulement tu regarderas, Et tu verras la rétribution des méchants.
9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
Car tu es mon refuge, ô Éternel! Tu fais du Très-Haut ta retraite.
10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
Aucun malheur ne t’arrivera, Aucun fléau n’approchera de ta tente.
11 thi han byder sine Engle at vogte dig paa alle dine Veje;
Car il ordonnera à ses anges De te garder dans toutes tes voies;
12 de skal bære dig paa deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten;
Ils te porteront sur les mains, De peur que ton pied ne heurte contre une pierre.
13 du skal træde paa Slanger og Øgler, trampe paa Løver og Drager.
Tu marcheras sur le lion et sur l’aspic, Tu fouleras le lionceau et le dragon.
14 »Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
Puisqu’il m’aime, je le délivrerai; Je le protégerai, puisqu’il connaît mon nom.
15 kalder han paa mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære;
Il m’invoquera, et je lui répondrai; Je serai avec lui dans la détresse, Je le délivrerai et je le glorifierai.
16 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!«
Je le rassasierai de longs jours, Et je lui ferai voir mon salut.

< Salme 91 >