Salme 91

1 Den, der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,

Who so dwelleth in the secrete of the most High, shall abide in the shadowe of the Almightie.

2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, paa hvem jeg stoler.

I will say vnto the Lord, O mine hope, and my fortresse: he is my God, in him will I trust.

3 Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;

Surely he will deliuer thee from the snare of the hunter, and from the noysome pestilence.

4 han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.

Hee will couer thee vnder his winges, and thou shalt be sure vnder his feathers: his trueth shall be thy shielde and buckler.

5 Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen, der flyver om Dagen,

Thou shalt not be afraide of the feare of the night, nor of the arrowe that flyeth by day:

6 ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.

Nor of the pestilence that walketh in the darkenesse: nor of the plague that destroyeth at noone day.

7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Haand, til dig naar det ikke hen;

A thousand shall fall at thy side, and tenne thousand at thy right hand, but it shall not come neere thee.

8 du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;

Doubtlesse with thine eyes shalt thou beholde and see the reward of the wicked.

9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.

For thou hast said, The Lord is mine hope: thou hast set the most High for thy refuge.

10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;

There shall none euill come vnto thee, neither shall any plague come neere thy tabernacle.

11 thi han byder sine Engle at vogte dig paa alle dine Veje;

For hee shall giue his Angels charge ouer thee to keepe thee in all thy wayes.

12 de skal bære dig paa deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten;

They shall beare thee in their handes, that thou hurt not thy foote against a stone.

13 du skal træde paa Slanger og Øgler, trampe paa Løver og Drager.

Thou shalt walke vpon the lyon and aspe: the yong lyon and the dragon shalt thou treade vnder feete.

14 »Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;

Because he hath loued me, therefore will I deliuer him: I will exalt him because hee hath knowen my Name.

15 kalder han paa mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære;

He shall call vpon me, and I wil heare him: I will be with him in trouble: I will deliuer him, and glorifie him.

16 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!«

With long life wil I satisfie him, and shew him my saluation.