Salme 90
1 En Bøn af den Guds Mand Moses. Herre, du var vor Bolig Slægt efter Slægt.
Molitev Mojzesova, moža Božjega: O Gospod, ti si nam bil prebivališče od roda do roda,
2 Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!
Ko niso bile še rojene gore, in nisi bil naredil zemlje in vesoljnega sveta, dà od vekomaj do vekomaj Bog si tí mogočni.
3 Mennesket gør du til Støv igen, du siger: »Vend tilbage, I Menneskebørn!«
Pripraviš človeka tako daleč, da je potrt, govoreč: "Povrnite se, sinovi človeški!"
4 Thi tusind Aar er i dine Øjne som Dagen i Gaar, der svandt, som en Nattevagt.
Ker če tisoč lét preide, v tvojih očéh so, kakor včerajšnji dan, in straža nočna.
5 Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;
S povodnjo jih pokončaš, spanje so, zjutraj so kakor seno, ki mine.
6 ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.
Zjutraj, ko se je razcvelo, mine; pokosi in posuši se zvečer.
7 Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.
Ker ginemo od jeze tvoje, in srd tvoj nas plaši:
8 Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Aasyns Lys.
Pred oči si staviš krivice naše, skrivnosti naše v luč svojega obličja.
9 Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore Aar svinder hen som et Suk.
Ker vsi dnevi naši ginejo v srdu tvojem; leta naša nam tekó misli enaka.
10 Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve Aar, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt gaar det, vi flyver af Sted.
V samih dnevih lét naših je sedemdeset let; ali (ako smo prav krepki) osemdeset let; celo kar je v njih najboljše, polno je truda in težav; ko to hitro mine, odletimo.
11 Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!
Kdo spozna jeze tvoje moč, ali srdú tvojega po strahu tvojem?
12 At tælle vore Dage lære du os, saa vi kan faa Visdom i Hjertet!
Šteti nas úči naše dni tako, da dobimo srce modro.
13 Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;
Vrni se, Gospod! Doklej! in kesaj se zavoljo hlapcev svojih.
14 mæt os aarle med din Miskundhed, saa vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.
Nasiti nas vsako jutro z milostjo svojo, da pojemo in se radujemo vse svoje dni.
15 Glæd os det Dagetal, du ydmyged os, det Aaremaal, da vi led ondt!
Razveséli nas, kakor si nas ponižaval mnogo dnî; mnogo let smo izkušali húdo.
16 Lad dit Værk aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!
Očitno bodi hlapcem tvojim delo tvoje, in lepota tvoja med njih sinovi.
17 HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!
Na strani nam bodi prijetnost Gospoda, Boga našega, in delo naših rok podpiraj v nas; sámo delo, pravim, naših rok podpiraj.
