Salme 90

1 En Bøn af den Guds Mand Moses. Herre, du var vor Bolig Slægt efter Slægt.

MAIN, kom me kotin nekid pat jan eu kainok on eu.

2 Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!

Mon nana kan o jappa, o aude pan jappa a wiauiada, Kot kotin mia, jan maj kokodo o pil kokolata joutuk, Main Kot.

3 Mennesket gør du til Støv igen, du siger: »Vend tilbage, I Menneskebørn!«

Kom kin kotin kapurelan pwel par aramaj akan o kotin mamajani: Puredo komail aramaj akan.

4 Thi tusind Aar er i dine Øjne som Dagen i Gaar, der svandt, som en Nattevagt.

Pwe par kid dueta aio me jamalar mon jilan omui o rajon majamajan eu ni pon.

5 Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;

Kom kin kotin kapwil irail wei, re rajon mair, dueata ra, me kin monedi madan.

6 ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.

Me kin majel pajan ni manjan, a ni joutik a pan palepaledi o monedi.

7 Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.

Omui onion me je kin jojore kidi, o omui onion melel, me je kin mekila madan.

8 Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Aasyns Lys.

Pwe kom kotin kajanjale on pein komui dip at akan, o dip at rir akan nan marain en jilan omui.

9 Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore Aar svinder hen som et Suk.

I me at ran akan karoj kin tan weiki omui onion, at par akan rajon kajoi pot.

10 Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve Aar, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt gaar det, vi flyver af Sted.

Warain at mour me jaunpar ijeijok, a ma re toto, a pan waleijok, a ma me kajampwal, a pan apwal o dodok. Pwe a kin tan wei madan, dueta kit kin pir wei.

11 Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!

A ij me kak dedeki mana en omui onion, o ij me kin majak onion wet?

12 At tælle vore Dage lære du os, saa vi kan faa Visdom i Hjertet!

Kom kotin padaki on kit, me kit pan mela, pwe jen lolekonkila.

13 Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;

Main Ieowa, kom kotin puron wukedoke don kit; arai da omui onion? Kom kotin maki on japwilim omui ladu kan!

14 mæt os aarle med din Miskundhed, saa vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.

Kom kotin kadire kin kit ala ar kalanan ni manjan, kit ap pan kapin o pereperen arain at maur.

15 Glæd os det Dagetal, du ydmyged os, det Aaremaal, da vi led ondt!

Kom kotin kaperen kit da murin at kalokoloker, o murin at kamekam warai.

16 Lad dit Værk aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!

Kom kotin kajale on japwilim omui ladu kanomui wiawia kan o omui wau on na jeri kan.

17 HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!

leowa at Kot, en kalanan don kit o kotin kapwaiada dodok en pa at akan re at; ei kom kotin kapwaiada dodok en pa at akan!