Salme 90

1 En Bøn af den Guds Mand Moses. Herre, du var vor Bolig Slægt efter Slægt.

[Pre lal Moses, Mwet lun God] O Leum, kom nuna nien muta lasr.

2 Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!

Meet liki kom oru tuh inging uh in sikyak, Ku oakiya faclu, Kom nuna God oemeet me, Oayapa nu tok ma pahtpat.

3 Mennesket gør du til Støv igen, du siger: »Vend tilbage, I Menneskebørn!«

Kom sap mwet uh in folokla nu ke fohk, Kom ekululosla nu ke kutkut, ma elos orekla kac.

4 Thi tusind Aar er i dine Øjne som Dagen i Gaar, der svandt, som en Nattevagt.

Sie tausin yac oana len se nu sum; Oana ekea, su somla tari, Oana sie ao fototo ke fong.

5 Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;

Oana sie sronot, kom pahtkakinkutla; Moul lasr tia loes liki sie mweme. Kut oana mah ma srunak ke lotutang

6 ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.

Ac kapak ac farngelik, Na paola ac misa ke ekela.

7 Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.

Kut kunausyukla ke mulat lom, Kut fosrngala ke kasrkusrak lom.

8 Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Aasyns Lys.

Kom filiya ma koluk lasr ye motom, Ac ma koluk lukma lasr yen kom ku in liye.

9 Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore Aar svinder hen som et Suk.

Moul lasr akfototoyeyuk ke kasrkusrak lom, Ac wanginla oana sie osfek.

10 Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve Aar, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt gaar det, vi flyver af Sted.

Lusen moul lasr yac itngoul na — Ac kut fin ku na, ac sun yac oalngoul, Tuh wanginna ma kut liye kac sayen mwe lokoalok ac asor. Moul lasr uh sa na safla, ac kut wanginla.

11 Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!

Su nu pula kuiyen sulung lom? Su etu lupan sangeng ma ac tuku ke kasrkusrak lom?

12 At tælle vore Dage lære du os, saa vi kan faa Visdom i Hjertet!

Luti nu sesr in etu fototoiyen moul lasr Tu kut fah ku in lalmwetmet.

13 Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;

Kom ac mulat nwe ngac? O LEUM GOD, pakomuta mwet kulansap lom!

14 mæt os aarle med din Miskundhed, saa vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.

Nwekkutla ke lungse kawil lom ke kais sie lotutang, Tuh kut fah ku in on ac insewowo in moul lasr nufon.

15 Glæd os det Dagetal, du ydmyged os, det Aaremaal, da vi led ondt!

Akenganye kut inge, in oana lupan asor su kom tuh ase nu sesr In yac puspis su kom tuh akkeokye kut kac.

16 Lad dit Værk aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!

Lela kut, mwet kulansap lom, in liye orekma ku lom; Lela fwil natusr tok in liye ku wolana lom.

17 HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!

O LEUM GOD lasr, lela mwe insewowo lom in wi kut. Ase nu sesr wo ouiya in ma nukewa kut oru!