Salme 90
1 En Bøn af den Guds Mand Moses. Herre, du var vor Bolig Slægt efter Slægt.
O Apo, sika ti kamangmi kadagiti amin a henerasion.
2 Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!
Sakbay a naparsua dagiti banbantay, wenno pinarsuam ti daga ken ti lubong, ti agnanayon nga awan inggana, sika ti Dios.
3 Mennesket gør du til Støv igen, du siger: »Vend tilbage, I Menneskebørn!«
Isublim ti tao iti tapok, ket kunaem, “Agsublikayo, dakayo a kaputotan ti sangkataoan”
4 Thi tusind Aar er i dine Øjne som Dagen i Gaar, der svandt, som en Nattevagt.
Ta iti rinibu a tawen iti panagkitam ket kasla laeng idi kalman no lumabas, ken kasla iti panagbantay iti rabii.
5 Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;
Iyanudmo ida a kas iti panangiyanod iti layus ket maturogda; Iti agsapa, kasla da la ruot nga agtubo.
6 ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.
Iti agsapa, lumangto ken dumakkel daytoy; iti rabii, malaylay ken magango daytoy.
7 Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.
Pudno a maibuskami iti ungetmo, ken mabutengkami iti pungtotmo.
8 Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Aasyns Lys.
Ingkabilmo iti sangoanam dagiti nagkuranganmi, iti lawag ti imatangmo dagiti nakalemmeng a basbasolmi.
9 Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore Aar svinder hen som et Suk.
Mapukaw ti biagmi babaen ti pungtotmo; sipapardas nga aglabas dagiti tawenmi a kasla iti sennaay.
10 Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve Aar, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt gaar det, vi flyver af Sted.
Pitopulo a tawen iti panagbiagmi, wenno walo pulo pay no nasalun-atkami; ngem uray pay dagiti kasasayaatan a tawtawenmi ket namarkaan iti riribuk ken ladingit. Wen, lumabasda a sipapardas, ket mapukawkami.
11 Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!
Siasino ti makaammo ti kabara ti ungetmo; maipada ti pungtotmo iti buteng a pabpabilgenna?
12 At tælle vore Dage lære du os, saa vi kan faa Visdom i Hjertet!
Isu nga isuronakami a mangbilang ti biagmi tapno makapagbiagkami a sisisirib.
13 Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;
Tumaliawka, O Yahweh! Kasano pay ti kabayagna daytoy? Kaassiam dagiti adipenmo.
14 mæt os aarle med din Miskundhed, saa vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.
Pennekennakami iti kinapudnom iti tulagmo iti agsapa, tapno mabalinmi ti agrag-o ken agragsak kadagiti amin nga al-aldawmi.
15 Glæd os det Dagetal, du ydmyged os, det Aaremaal, da vi led ondt!
Paragsakennakami iti mamin-adu a kas iti kaadu dagiti al-aldaw a pinagsagabanakami ken kadagiti tawtawen a nagdalankami iti riribuk.
16 Lad dit Værk aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!
Bay-am a makita dagiti adipenmo ti aramidmo, ken bay-am a makita dagiti annakmi ti kinatan-okmo.
17 HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!
Maawattayo koma ti parabur ti Apo a Diostayo; parang-ayenna ti aramid dagiti imatayo; pudno unay, parang-ayenna ti aramid dagiti imatayo.
