Salme 90

1 En Bøn af den Guds Mand Moses. Herre, du var vor Bolig Slægt efter Slægt.

Yon priyè Moïse; Moun Bondye a. Senyè, se te kote Ou, lakay nou te ye pandan tout jenerasyon yo.

2 Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!

Avan mòn yo te vin parèt, oswa Ou te bay nesans a mond lan avèk tè a, menm pou tout tan e pou tout tan, Ou se Bondye.

3 Mennesket gør du til Støv igen, du siger: »Vend tilbage, I Menneskebørn!«

Ou fè lòm retounen nan pousyè a, epi di: “Retounen, O pitit a lòm yo.”

4 Thi tusind Aar er i dine Øjne som Dagen i Gaar, der svandt, som en Nattevagt.

Paske mil ane devan zye Ou se tankou ayè lè l fenk pase, oswa tankou yon veye lannwit lan.

5 Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;

Ou bale yo ale pandan y ap dòmi.

6 ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.

Nan maten, yo vin tankou yon chan zèb nèf ki fènk leve. Vè aswè, chan an febli e fennen nèt ale.

7 Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.

Paske nou fin manje nèt akoz kòlè Ou. E akoz kòlè Ou, nou boulvèse nèt.

8 Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Aasyns Lys.

Ou te mete inikite nou yo devan Ou. Peche ki kache yo vin parèt nan limyè prezans Ou.

9 Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore Aar svinder hen som et Suk.

Paske tout jou nou yo pase nan gran kòlè Ou. Ane nou yo ap fini kon souf.

10 Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve Aar, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt gaar det, vi flyver af Sted.

Pou jou lavi nou yo, yo gen swasann-dizan, oswa akoz gwo fòs, katre-ventan. Men ògèy a jou sa yo se sèlman kòve ak tristès. Paske byen vit li prale, e nou vole ale.

11 Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!

Se kilès ki konprann fòs a kòlè Ou a? Avèk gwo kòlè Ou, selon krent ke Ou merite a?

12 At tælle vore Dage lære du os, saa vi kan faa Visdom i Hjertet!

Pou sa, montre nou jan pou konte jou nou yo, pou nou kab ofri Ou yon kè ki plen sajès.

13 Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;

Lache, O SENYÈ! Konbyen tan sa va ye? Pran sa akè pou kòz sèvitè ou yo!

14 mæt os aarle med din Miskundhed, saa vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.

O fè nou satisfè nan maten avèk lanmou dous Ou a, pou nou kab chante ak jwa e fè kè kontan pandan tout jou nou yo.

15 Glæd os det Dagetal, du ydmyged os, det Aaremaal, da vi led ondt!

Fè nou rejwi pou menm kantite jou ke Ou te aflije nou yo, tout ane ke nou te wè mal yo.

16 Lad dit Værk aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!

Kite zèv Ou yo vin parèt a sèvitè Ou yo, akmajeste Ou a pitit yo.

17 HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!

Kite favè SENYÈ a, Bondye nou an, vini sou nou, epi konfime pou nou menm, zèv men nou yo. Wi, konfime zèv men nou yo.