Salme 90

1 En Bøn af den Guds Mand Moses. Herre, du var vor Bolig Slægt efter Slægt.

A Prayer of Moses, the man of God. Lord, a habitation Thou — Thou hast been, To us — in generation and generation,

2 Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!

Before mountains were brought forth, And Thou dost form the earth and the world, Even from age unto age Thou [art] God.

3 Mennesket gør du til Støv igen, du siger: »Vend tilbage, I Menneskebørn!«

Thou turnest man unto a bruised thing, And sayest, Turn back, ye sons of men.

4 Thi tusind Aar er i dine Øjne som Dagen i Gaar, der svandt, som en Nattevagt.

For a thousand years in Thine eyes [are] as yesterday, For it passeth on, yea, a watch by night.

5 Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;

Thou hast inundated them, they are asleep, In the morning as grass he changeth.

6 ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.

In the morning it flourisheth, and hath changed, At evening it is cut down, and hath withered.

7 Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.

For we were consumed in Thine anger, And in Thy fury we have been troubled.

8 Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Aasyns Lys.

Thou hast set our iniquities before Thee, Our hidden things at the light of Thy face,

9 Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore Aar svinder hen som et Suk.

For all our days pined away in Thy wrath, We consumed our years as a (meditation)

10 Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve Aar, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt gaar det, vi flyver af Sted.

Days of our years, in them [are] seventy years, And if, by reason of might, eighty years, Yet [is] their enlargement labour and vanity, For it hath been cut off hastily, and we fly away.

11 Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!

Who knoweth the power of Thine anger? And according to Thy fear — Thy wrath?

12 At tælle vore Dage lære du os, saa vi kan faa Visdom i Hjertet!

To number our days aright let [us] know, And we bring the heart to wisdom.

13 Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;

Turn back, O Jehovah, till when? And repent concerning Thy servants.

14 mæt os aarle med din Miskundhed, saa vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.

Satisfy us at morn [with] Thy kindness, And we sing and rejoice all our days.

15 Glæd os det Dagetal, du ydmyged os, det Aaremaal, da vi led ondt!

Cause us to rejoice according to the days Wherein Thou hast afflicted us, The years we have seen evil.

16 Lad dit Værk aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!

Let Thy work appear unto Thy servants, And Thine honour on their sons.

17 HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!

And let the pleasantness of Jehovah our God be upon us, And the work of our hands establish on us, Yea, the work of our hands establish it!