Salme 90
1 En Bøn af den Guds Mand Moses. Herre, du var vor Bolig Slægt efter Slægt.
A Prayer of Moses the man of God. Lord, thou hast been our dwelling-place In all generations.
2 Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!
Before the mountains were brought forth, Or ever thou hadst formed the earth and the world, Even from everlasting to everlasting, thou art God.
3 Mennesket gør du til Støv igen, du siger: »Vend tilbage, I Menneskebørn!«
Thou turnest man to destruction, And sayest, Return, ye children of men.
4 Thi tusind Aar er i dine Øjne som Dagen i Gaar, der svandt, som en Nattevagt.
For a thousand years in thy sight Are but as yesterday when it is past, And as a watch in the night.
5 Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;
Thou carriest them away as with a flood; they are as a sleep: In the morning they are like grass which groweth up.
6 ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.
In the morning it flourisheth, and groweth up; In the evening it is cut down, and withereth.
7 Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.
For we are consumed in thine anger, And in thy wrath are we troubled.
8 Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Aasyns Lys.
Thou hast set our iniquities before thee, Our secret sins in the light of thy countenance.
9 Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore Aar svinder hen som et Suk.
For all our days are passed away in thy wrath: We bring our years to an end as a sigh.
10 Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve Aar, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt gaar det, vi flyver af Sted.
The days of our years are threescore years and ten, Or even by reason of strength fourscore years; Yet is their pride but labor and sorrow; For it is soon gone, and we fly away.
11 Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!
Who knoweth the power of thine anger, And thy wrath according to the fear that is due unto thee?
12 At tælle vore Dage lære du os, saa vi kan faa Visdom i Hjertet!
So teach us to number our days, That we may get us a heart of wisdom.
13 Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;
Return, O Jehovah; how long? And let it repent thee concerning thy servants.
14 mæt os aarle med din Miskundhed, saa vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.
Oh satisfy us in the morning with thy lovingkindness, That we may rejoice and be glad all our days.
15 Glæd os det Dagetal, du ydmyged os, det Aaremaal, da vi led ondt!
Make us glad according to the days wherein thou hast afflicted us, And the years wherein we have seen evil.
16 Lad dit Værk aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!
Let thy work appear unto thy servants, And thy glory upon their children.
17 HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!
And let the favor of the Lord our God be upon us; And establish thou the work of our hands upon us; Yea, the work of our hands establish thou it.
