Salme 90

1 En Bøn af den Guds Mand Moses. Herre, du var vor Bolig Slægt efter Slægt.

Herre! du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.

2 Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!

Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, fra Evighed til Evighed er du Gud.

3 Mennesket gør du til Støv igen, du siger: »Vend tilbage, I Menneskebørn!«

Du vender det med et Menneske, at han bliver knust; og du siger: Kommer igen, I Menneskens Børn!

4 Thi tusind Aar er i dine Øjne som Dagen i Gaar, der svandt, som en Nattevagt.

Thi tusinde Aar ere for dine Øjne som den Dag i Gaar, naar den er forbigangen; og som en Nattevagt.

5 Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;

Du bortskyller dem, de blive som en Søvn, om Morgenen ere de som Græs, der gaar bort.

6 ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.

Om Morgenen blomstrer det, og det gaar bort, om Aftenen afhugges det og tørres.

7 Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.

Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Harme.

8 Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Aasyns Lys.

Du har sat vore Misgerninger for dine Øjne, vor skjulte Synd for dit Ansigts Lys.

9 Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore Aar svinder hen som et Suk.

Thi alle vore Dage ere svundne bort i din Vrede, vi have hentæret vore Aar som en Tanke.

10 Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve Aar, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt gaar det, vi flyver af Sted.

Vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og er der Styrke, firsindstyve Aar; og deres Stolthed er Møje og Forfængelighed; thi hastelig gaar den forbi, og vi flyve derfra.

11 Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!

Hvo kender din Vredes Magt og din Harme, saaledes som Frygten for dig udkræver?

12 At tælle vore Dage lære du os, saa vi kan faa Visdom i Hjertet!

Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Visdom i Hjertet.

13 Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;

Vend om, Herre! hvor længe —? og lad det gøre dig ondt over dine Tjenere.

14 mæt os aarle med din Miskundhed, saa vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.

Mæt os aarle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.

15 Glæd os det Dagetal, du ydmyged os, det Aaremaal, da vi led ondt!

Glæd os efter de Dage, som du har plaget os, efter de Aar, som vi have set Ulykke.

16 Lad dit Værk aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!

Lad din Gerning aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn.

17 HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!

Og Herrens, vor Guds, Livsalighed være over os, og gør du vore Hænders Gerning fast for os, ja, gør vore Hænders Gerning fast!