Salme 9
1 Til Sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David. Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,
Neghmichilerning béshigha tapshurulup, «Mut-Labben» dégen ahangda oqulsun dep, Dawut yazghan küy: — Men Sen Perwerdigarni pütün qelbim bilen medhiyeleymen; Men Séning qilghan barliq karametliringni bayan qilay;
2 glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,
Men Sendin xushal bolup shadlinimen; Séning namingni naxsha qilip éytimen, i Hemmidin Aliy!
3 fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Aasyn.
Méning düshmenlirimning keynige yénishliri bolsa, Del ularning séning didaring aldida yiqilip, yoqilishidin ibaret bolidu.
4 Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad paa Tronen som Retfærds Dommer.
Chünki Sen méning heqqim hem dewayimni soriding; Sen textke olturup, heqqaniylarche sotliding.
5 Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.
Sen ellerge tenbih bérip, rezillerni halak qilding; Sen ularning namini menggüge öchürüwetkensen.
6 Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.
I düshminim! Halaketliring menggülük boldi! Sen sheherlirini yulup tashliwetting, Hetta ularning namlirimu yoqap ketti;
7 Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
Biraq Perwerdigar menggüge olturup [höküm süridu]; U Öz textini sot qilishqa teyyarlap békitken;
8 skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.
Alemni heqqaniyliq bilen sot qilghuchi Udur; Xelqlerning üstidin U adilliq bilen höküm chiqiridu;
9 HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;
Hem U Perwerdigar ézilgüchilerge égiz panah, Shundaqla azabliq künlerde égiz panahdur.
10 og de stoler paa dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.
Namingni bilgenler bolsa Sanga tayinidu; Chünki Sen, i Perwerdigar, Özüngni izdigenlerni hergiz tashlighan emessen.
11 Lovsyng HERREN, der bor paa Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!
Zionda turghuchi Perwerdigargha küylerni yangritinglar! Uning qilghanlirini xelqler arisida bayan qilinglar;
12 Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Raab:
Chünki [tökülgen] qanning soriqini qilghuchi udur, U del shundaq kishilerni esleydu, Xar qilin’ghanlarning nale-peryadlirini U untughan emes.
13 »HERRE, vær naadig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,
Manga shepqet körsetkin, i Perwerdigar, Méning öchmenlerdin körgen xorluqlirimgha nezer salghinki, Méni ölüm derwaziliri aldidin kötürgeysen;
14 at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!«
Shundaq qilghanda men Zion qizining derwazilirida turup, Sanga teelluq barliq medhiyilerni jakarlaymen; Men nijatliq-qutquzushungda shadlinimen.
15 Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.
Eller bolsa özliri kolighan origha özliri chüshüp ketti, Özliri yoshurup qoyghan torgha puti qapsilip qaldi.
16 HERREN blev aabenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. — Higgajon (Sela)
Perwerdigar chiqarghan hökümi bilen tonular; Rezil ademler öz qolida yasighini bilen ilinip qaldi. Xiggaon (Sélah)
Reziller, Yeni Xudani untughan barliq eller, Yandurulup, tehtisaragha tashlinidu. (Sheol h7585)
18 Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Haab.
Chünki namratlar menggüge estin chiqirilmaydu; Möminlerning ümidi menggü öchmey, turiwéridu.
19 Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker faa Magten, lad Folkene dømmes for dit Aasyn;
I Perwerdigar, ornungdin turghin; Adem balilirining ghelibe qilishigha yol qoymighin; Huzurung aldida barliq eller sotlansun.
20 HERRE, slaa dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! (Sela)
Ularni dekke-dükkige chüshür, i Perwerdigar; Eller özlirini biz peqet adem baliliri xalas, dep bilsun! (Sélah)
