Salme 9
1 Til Sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David. Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,
Dawid dwom. Awurade, mefi me koma nyinaa mu ada wo ase. Mɛka wʼanwonwade no nyinaa.
2 glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,
Mɛma mʼani agye na madi ahurusi wɔ wo mu. Mɛto ayeyi dwom ama wo din, Ɔsorosoroni.
3 fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Aasyn.
Mʼatamfo san wɔn akyi; wɔtetew hwe, na wowuwu wɔ wʼanim.
4 Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad paa Tronen som Retfærds Dommer.
Woadi mʼasɛm ama me, na menya mʼahofadi; woatena wʼahengua so, abu atɛntrenee.
5 Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.
Woatwe amanaman no aso, na woasɛe amumɔyɛfo. Woapepa wɔn din a wɔrenkae wɔn bio.
6 Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.
Ɔsɛe a enni awiei ato ɔtamfo no, woatutu wɔn nkuropɔn; na wɔnkae wɔn bio mpo.
7 Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
Awurade di hene daa daa; wasi nʼatemmu ahengua.
8 skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.
Ɔde trenee bebu wiase atɛn; ɔde atɛntrenee bedi nnipa no so.
9 HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;
Awurade yɛ guankɔbea ma wɔn a wodi wɔn nya no, ɔyɛ abandennen wɔ ahohia mmere mu.
10 og de stoler paa dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.
Wɔn a wonim wo din no de wɔn ho bɛto wo so, efisɛ, wo Awurade, wunnyaw obiara a ɔhwehwɛ wo no mu da.
11 Lovsyng HERREN, der bor paa Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!
Monto ayeyi dwom mma Awurade a ɔte ahengua so wɔ Sion; mompae mu nka nea wayɛ wɔ amanaman no mu.
12 Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Raab:
Na ɔkae nea ɔtɔ mogya so were no; ommu nʼani ngu ɔbrɛfo sufrɛ so.
13 »HERRE, vær naadig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,
Awurade, hwɛ sɛnea mʼatamfo teetee me! Hu me mmɔbɔ na yi me fi owu apon ano,
14 at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!«
na matumi apae mu aka wʼayeyi wɔ Ɔbabea Sion apon ano, na madi ahurusi wɔ wo nkwagye no mu hɔ.
15 Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.
Amanaman mufo atɔ amoa a wɔatu no mu; afiri a wosum hintaw no ayi wɔn anan.
16 HERREN blev aabenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. — Higgajon (Sela)
Awurade atɛntrenee da no adi; amumɔyɛfo nsa ano adwuma ayi wɔn.
Amumɔyɛfo san kɔ ɔda mu, amanaman a wɔn werɛ fi Onyankopɔn nyinaa. (Sheol h7585)
18 Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Haab.
Nanso ɛnyɛ daa na ne werɛ befi ohiani, anaasɛ mmɔborɔni anidaso bɛyera korakora.
19 Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker faa Magten, lad Folkene dømmes for dit Aasyn;
Sɔre! Awurade, mma ɔdesani nni nkonim, bu amanaman no atɛn wɔ wʼanim.
20 HERRE, slaa dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! (Sela)
Bɔ wɔn hu, Awurade; na ma wonhu sɛ, wɔyɛ adesa bi kɛkɛ.
