Salme 9
1 Til Sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David. Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,
Načelniku godbe, visoke do srednje, psalm Davidov. Slavil bodem, Gospod, iz vsega srca svojega, oznanjal vsa čudovita dela tvoja,
2 glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,
Veselil se bodem in radoval v tebi, prepeval bodem tvojemu imenu, Najvišji:
3 fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Aasyn.
Da sovražniki moji umikajoč se padajo in ginejo pred obličjem tvojim.
4 Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad paa Tronen som Retfærds Dommer.
Ker sodil si pravico mojo in pravdo mojo, sedel si na prestolu, o branitelj pravice.
5 Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.
Pokaral si narode, pogubil krivičnega, ime njih si izbrisal na večne čase.
6 Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.
O sovražnik, konec je razdevanja na veke, in uničil si mesta njih, njih spomin je poginil.
7 Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
A Gospod bode sedel na veke, pripravljajoč na sodbo prestol svoj.
8 skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.
In sam bode sodil svet pravično, pravde razsojal narodom po vsej pravici.
9 HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;
In Gospod bode grad na višini siromaku, grad na višini v časih, ko je v stiski.
10 og de stoler paa dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.
Zaupanje torej bodo imeli v té, kateri poznajo ime tvoje, ker ne zapustiš, Gospod, njih, kateri te iščejo.
11 Lovsyng HERREN, der bor paa Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!
Prepevajte Gospoda, ki sedí na Sijonu, oznanjujte ljudstvom dela njegova.
12 Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Raab:
On, ki maščuje kri v moritvi prelito, spominja se njih, ne zabi vpitja siromakov ubozih.
13 »HERRE, vær naadig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,
Milost mi izkaži, Gospod, ozri se v ponižanje moje od sovražnikov mojih, dvigni me izpred smrtnih vrât:
14 at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!«
Da oznanjam vesoljno slavo tvojo med vrati hčere Sijonske, radujem se v blaginji tvoji.
15 Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.
Pogreznili so se narodi v jamo, katero so bili napravili; v mrežo, katero zo bili skrili, vjela se je njih noga.
16 HERREN blev aabenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. — Higgajon (Sela)
Pokazal se je Gospod po sodbi, katero je storil; v svojem lastnem delu zapletel se je krivični; vsega pomiselka vredno!
Nazaj se bodo podili krivični noter do groba; vsi narodi, ki so pozabili Boga. (Sheol h7585)
18 Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Haab.
Ker siromak naj se ne pozabi nikdar: ubogih upanje ne pogine vekomaj.
19 Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker faa Magten, lad Folkene dømmes for dit Aasyn;
Vstani, Gospod, da se ne ojači človek; sodba pridi nad narode pred obličjem tvojim.
20 HERRE, slaa dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! (Sela)
V strah jih primi, Gospod; siloma naj spoznajo narodi, da so umrjoči.
