Salme 9
1 Til Sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David. Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,
I MEN kapina leowa jan nan monion i meler, o kajokajoiia duen japwilim omui dodok kapuriamui kan karoj.
2 glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,
I men pereperen o polauleki komui o kauleki mar omui; komui me lapalapia,
3 fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Aasyn.
Pwe re kotin kaloedier ai imwintiti kan, irail pupedier o melar.
4 Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad paa Tronen som Retfærds Dommer.
Pwe re kotin apwali ia ni ai pun o ai dodok. Komui kainpokedi pon mol omui duen jaunkapun pun amen.
5 Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.
Kom kotin kapun on men liki kan o kotin kamela me japun kan, kom kotin kawelar mar arail kokolata.
6 Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.
Imwintiti o joredier, a namenokalar melel. Komui kotin wuketedi kanim akan; o jolar, me pan taman irail ada o tou ar akan.
7 Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
A Ieowa pan kotin kaunda kokolata. A kotin kaonopada mol a, pwen kadeikada.
8 skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.
O a pan kotin kadeikada jappa ni pun, o kakaunda wei kan pun.
9 HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;
Ieowa jile pan me jamama kan, jilepa ni anjau apwal.
10 og de stoler paa dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.
I me irail, me aja mar omui kin liki komui, pwe komui jota kin muei jan irail, me kin rapaki komui, Main Ieowa.
11 Lovsyng HERREN, der bor paa Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!
Kauleki Ieowa, me kin kaunda nan Jion. Komail padaki on wei kan a wiawia!
12 Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Raab:
Pwe a kotin taman irail ada o kotin kainoma nta’rail. A jota kin kotin maliela likwir en me jamama kan.
13 »HERRE, vær naadig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,
Main Ieowa, kom kotin maki on ia. Re kotin mani ai apwal ren ai imwintiti kan, kom kotin dore ia la jan nan wanim en mela.
14 at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!«
Pwe i en kajokajoiia duen omui dodok kapuriamui pan wanim en nain Jion, perenki jauaj pa om.
15 Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.
Men liki kan pupedi on nan por o, me pein irail weiradar, o nil’rail lodi on injar, me pein irail wiadar.
16 HERREN blev aabenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. — Higgajon (Sela)
I me kitail ajaki, Ieowa me kotin kapun pun. Me japun kan jalidi on pein ar dodok en pa ar akan. (Jela)
Me japun kan en lokidokila nan wajan mela, o men liki kan karoj, me kin monokela Kot. (Sheol h7585)
18 Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Haab.
Pwe me jamama o jota pan monokinokla kokolata, o me luet akan jota pan kaporoporeki mal kokolata.
19 Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker faa Magten, lad Folkene dømmes for dit Aasyn;
Main, kom kotida! Pwe aramaj ender pwaida, a men liki kan karoj en pakadeikada mo omui.
20 HERRE, slaa dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! (Sela)
Main, kotiki on ir men kamajak, pwe men liki kan en dedeki, me re udan aramaj eta. (Jela)
