< Salme 9 >
1 Til Sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David. Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,
Ayamanak kenni Yahweh iti amin a pusok; ibagak dagiti amin a nakakaskasdaaw nga aramidmo.
2 glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,
Agragsak ken agrag-oak kenka; agkantaak iti panagdayaw iti naganmo, O Kangangatoan!
3 fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Aasyn.
No agsanud dagiti kabusorko, mapasag ken matayda iti sangoanam.
4 Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad paa Tronen som Retfærds Dommer.
Ta inkanawam ti umno a kalintegak; agtugtugawka iti tronom, nalinteg nga ukom!
5 Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.
Binutbutengmo dagiti nasion iti pukkawmo a pakigubat; dinadaelmo dagiti nadangkes; pinunasmo dagiti pakalaglagipanda iti agnanayon.
6 Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.
Narebba ti kabusor a kasla kadagiti nadadael idi pinarmekmo dagiti siudadda. Napukaw amin a pakalaglagipanda.
7 Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
Ngem agtalinaed ni Yahweh iti agnanayon; isagsaganana ti tronona a mangukom.
8 skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.
Uk-ukomenna ti lubong nga awan panangidumdumana. Nalinteg dagiti pangngeddengna para kadagiti nasion.
9 HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;
Ni Yahweh pay ti natalgedto a sarikedked dagiti maidaddadanes, natalged a sarikedked kadagiti tiempo ti riribuk.
10 og de stoler paa dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.
Agtaltalek kenka dagiti makaammo iti naganmo, ta sika O Yahweh, saanmo a baybay-an dagiti mangsapsapul kenka.
11 Lovsyng HERREN, der bor paa Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!
Agkantakayo kadagiti pagdayaw kenni Yahweh, nga agturturay idiay Sion; ibagayo dagiti naaramidanna kadagiti nasion.
12 Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Raab:
Ta ti Dios a mangibalbales iti panagsayasay ti dara ket mananglaglagip; saanna a malipatan ti sangit dagiti maidaddadanes.
13 »HERRE, vær naadig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,
Kaasiannak, O Yahweh; kitaem no kasano nga idaddadanesdak dagiti gumurgura kaniak, sika a makaisalakan kaniak manipud iti pannakatay.
14 at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!«
O, tapno maipakaammok amin a pakaidaydayawam. Kadagiti ruangan iti anak a babai ti Sion, agrag-oak iti panangisalakanmo!
15 Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.
Natnag dagiti nasion iti palab-og nga inaramidda; nasiloan dagiti sakada iti iket nga impakatda.
16 HERREN blev aabenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. — Higgajon (Sela)
Inyam-ammo ni Yahweh ti kinasiasinona; impatungpalna ti pannakaukom; nasiloan ti nadangkes babaen kadagiti bukodna nga aramid. (Selah)
17 Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu. (Sheol )
Timmallikud dagiti nadangkes ket naipanda idiay sheol, ti pagtungpalan dagiti amin a nasion a mangliplipat iti Dios. (Sheol )
18 Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Haab.
Ta saan a kanayon a malipatan dagiti agkasapulan, wenno saan a kanayon a madadael dagiti namnama dagiti maidaddadanes.
19 Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker faa Magten, lad Folkene dømmes for dit Aasyn;
Bumangonka, O Yahweh; saanmo nga ipalubos a parmekennakami ti tao; maukom koma dagiti nasion iti imatangmo.
20 HERRE, slaa dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! (Sela)
Butbutngem ida, O Yahweh; maammoan koma dagiti nasion a tattaoda laeng. (Selah)