< Salme 9 >
1 Til Sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David. Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,
Zborovođi. Po napjevu “Umri za sina”. Psalam. Davidov. ALEF Slavim te, Jahve, svim srcem svojim, ispovijedam sva čudesna djela tvoja.
2 glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,
Radujem se i kličem tebi, pjevam imenu tvome, Svevišnji!
3 fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Aasyn.
BET Dušmani moji natrag krenuše, padoše i pred licem tvojim pogiboše.
4 Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad paa Tronen som Retfærds Dommer.
Jer ti se zauze za moje pravo i parbu moju, ti sjede na prijesto - sudac pravedan:
5 Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.
GIMEL ti pokara pogane, pogubi bezbošca, ime im izbrisa dovijeka.
6 Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.
Dušmani klonuše, smrvljeni zauvijek, ti im gradove razori - nesta im spomena.
7 Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
HE Ali Jahve dovijeka stoluje, postavi prijesto svoj da sudi:
8 skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.
sam po pravdi sudi krug zemaljski, izreče pucima osudu pravednu.
9 HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;
VAU Jahve je tvrđava tlačenom, tvrđava spasa u danima tjeskobe.
10 og de stoler paa dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.
Nek' se uzdaju u te koji znaju ime tvoje, jer ne ostavljaš onih što ljube tebe, o Jahve.
11 Lovsyng HERREN, der bor paa Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!
ZAJIN Pjevajte Jahvi koji prebiva na Sionu, razglašujte među pucima djela njegova,
12 Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Raab:
jer ih se spomenu kao osvetnik krvi i siromaškog jauka ne zaboravi.
13 »HERRE, vær naadig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,
HET Smiluj mi se, Jahve: pogledaj nevolju u koju me vrgoše neprijatelji moji, od vrata smrti izbavi me
14 at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!«
da naviještam sve hvale tvoje na vratima kćeri Sionske, da radostan kličem zbog spasenja tvoga.
15 Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.
TET Pogani padoše u jamu koju sami iskopaše, zamka koju potajno staviše uhvati nogu njihovu.
16 HERREN blev aabenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. — Higgajon (Sela)
Jahve se iskaza i sud održa; grešnik se spleo u djela svoja.
17 Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu. (Sheol )
JOD Nek' grešnici odu u Podzemlje, svi pogani što zaboraviše Boga. (Sheol )
18 Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Haab.
KAF Jer siromah neće pasti u zaborav zauvijek, ufanje ubogih neće biti zaludu dovijeka.
19 Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker faa Magten, lad Folkene dømmes for dit Aasyn;
Ustani, Jahve, da se ne osili čovjek, nek' pogani budu osuđeni pred tobom!
20 HERRE, slaa dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! (Sela)
Strah im, o Jahve, utjeraj, nek' spoznaju pogani da su smrtnici!