Salme 9
1 Til Sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David. Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,
Katoeng kruek zaehoikung hanah, Mut-labben lok hoiah sak koi David ih Saam laa. Aw Angraeng, ka palungthin boih hoi nang kang saphaw han; na sak ih dawnrai hmuennawk boih to ka hnuksak han.
2 glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,
Poeknawmhaih hoi nang ah kang hoe moe, aw Sang koek, na hmin pakoehhaih laa to ka sak han.
3 fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Aasyn.
Ka misanawk hnukbangah amlaem o let naah, na hmaa ah amtimh o moe, anghmat o.
4 Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad paa Tronen som Retfærds Dommer.
Ka toenghaih to nang doet haih; angraeng tangkhang nuiah nang hnut moe, katoengah lok na caek.
5 Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.
Sithaw panoek ai kaminawk to na thuitaek; kasae kaminawk to nam rosak moe, nihcae ih ahmin dungzan khoek to nang hmatsak boeh.
6 Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.
Aw na misa amrohaih loe, boeng khoek to phak boeh: vangpuinawk to na phreak pae, nihcae panoekhaih doeh angmacae hoi nawnto amro boih boeh.
7 Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
Toe Angraeng loe dungzan khoek to cak tih; lokcaek hanah angmah ih angraeng tangkhang to a caksak boeh.
8 skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.
Anih mah long hae toenghaih hoiah lokcaek ueloe, katoeng lokcaekhaih hoiah kaminawk to uk tih.
9 HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;
Angraeng loe pacaekthlaekhaih tong kaminawk abuephaih ah om tih, raihaih atue ah doeh abuephaih ah oh.
10 og de stoler paa dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.
Na hmin panoek kaminawk loe nang to oep o tih; Angraeng, nang pakrong kaminawk to na pahnawt sut mak ai.
11 Lovsyng HERREN, der bor paa Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!
Zion ah kaom, Angraeng khaeah saphawhaih laa to sah oh loe, a sak ih hmuennawk to congca kaminawk khaeah thui oh.
12 Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Raab:
Anih loe kami athii longhaih to pakuem, pahnet ai: anih loe poek pahnaemhaih hoiah qah kaminawk ih lok to pahnet ai.
13 »HERRE, vær naadig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,
Aw Angraeng, kai hae na tahmen ah; kai hnuma kaminawk ih pacaekthlaekhaih to na khen paeh loe, duekhaih khongkha thung hoiah na loisak ah:
14 at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!«
to tih nahaeloe Zion canu ih khongkhanawk ah nang pakoehhaih laa to ka sah thai boih ueloe, na pahlonghaih ah anghoehaih hoiah ka om tih.
15 Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.
Sithaw panoek ai kaminawk loe angmacae mah takaeh o ih tangqom thungah krak o: angmacae mah hawk ih palok pongah angmacae ih khok to amanh o boih boeh.
16 HERREN blev aabenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. — Higgajon (Sela)
Angraeng loe a sak ih lokcaekhaih hoiah amtueng: toe kasae kami loe a ban hoi sak ih thaang pongah amanh. (Higgaion, Selah)
Sithaw pahnet prae kaminawk hoi kasae kaminawk loe, hell thungah caeh o tih. (Sheol h7585)
18 Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Haab.
Kavawt kaminawk to pahnet poe mak ai ueloe, amtang kaminawk oephaih doeh anghma poe mak ai.
19 Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker faa Magten, lad Folkene dømmes for dit Aasyn;
Aw Angraeng, angthawk ah, kami mah na pazawk hmah nasoe: Sithaw panoek ai kaminawk loe na hmaa ah lokcaekhaih om nasoe.
20 HERRE, slaa dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! (Sela)
Aw Angraeng, nihcae to ziisak ah: to tiah ni prae congca kaminawk mah angmacae hoi angmacae to kai loe kami rumram ni, tiah panoek o thai tih. (Selah)
