Salme 89

1 En Maskil af Ezraiten Etan. Om HERRENS Naade vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.

I PAN kauleki duen kalangan en Ieowa kokolata, o i pan kaparokki au ai omui melel sang eu kainok lel eu.

2 Thi du har sagt: »En evig Bygning er Naaden!« I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.

Pwe i indinda: Mak soutuk eu pan pwarado, o kom pan kotin kolekol ar melel nanlang.

3 Jeg slutted en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:

I inauki onger, ai pilipildar akan; I kauki onger Dawid nai ladu:

4 »Jeg lader din Sæd bestaa for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!« (Sela)

Kadaudok om pan mimieta kokolata, o I pan kauada mol om sang eu kainok lel eu. (Sela)

5 Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.

Nanlang ap kapinga omui manaman akan, Maing Ieowa, o omui melel nan pokon en sapwilim omui saraui kan.

6 Thi hvem i Sky er HERRENS Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?

Pwe is nan tapok kan me rasong Ieowa? De is me rasong Ieowa nan pung en me lapalap akan?

7 En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.

Kot meid manaman nan pokon en me saraui kan, o meid kapuriamui ong me kaukauson re a.

8 HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Naade og Trofasthed omgiver dig.

Maing Ieowa, Kot Sepaot, is me rasong komui. Omui melel kin kapil komui pena.

9 Du mestrer Havets Overmod; naar Bølgerne bruser, stiller du dem.

Komui me kotin kaunda madau angiang. Komui kin kamoleilei iluk kan ni ar pan kokoda.

10 Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.

Komui me kotin tiakedi Raap dueta kamelar amen. Kom kotin kamueit pasanger imwintiti kan ki lim omui manaman.

11 Din er Himlen, og din er Jorden, du grunded Jorderig med dets Fylde.

Lang o sappa me sapwilim omui, sappa o audepa. Komui me kotin pasonedier.

12 Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.

Komui me kotin wiadar pali apong o pali air, Tapor o Ermon kin ngisingiski mar omui.

13 Du har en Arm med Vælde, din Haand er stærk, din højre løftet.

Lim omui me mananan o kumut en lim omui me roson, lim omui pali maun me ileile.

14 Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Naade og Sandhed staar for dit Aasyn.

Melel o pung iei pason en mol omui; kalangan o melel kin tiong mo omui.

15 Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Aasyns Lys!

Meid pai aramas kan, me asa ngisingis! Ieowa, re pan weweid ni marain en silang omui.

16 De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.

Re kin polauleki mar omui sang ni mansang lel sautik, o re kin pwai kida omui pung.

17 Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;

Pwe lingan en ar kelail komui, o komui pan pokada os at.

18 thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!

Pwe Ieowa pere patail o me Saraui en Israel, i atail Nanmarki.

19 Du taled engang i et Syn til dine fromme: »Krone satte jeg paa en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;

Mas o kom kotin masanier ki kasansal kai ong me lelapok kan: I kamanadar me Lapalap amen, I kasapwiladar pilipildar amen sang ren aramas akan.

20 jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;

I diaradar ai ladu Dawid, I keiekidier i ai le saraui.

21 thi min Haand skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.

Pa i pan kolekol i, o pa i pan kamanada i ansau karos.

22 Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;

Imwintiti kan sota pan kak widing ong i, o me sapung kan sota pan kak kaloedi.

23 jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der hader ham;

I pan kamela me palian i mo a, o I pan kaloke ir, me kailongki i.

24 med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;

A ai melel o kalangan pan mi re a, o ni mar ai os a pan pokapokada.

25 jeg lægger Havet under hans Haand og Strømmene under hans højre;

I pan ki ong pa a, en kaunda madau, o pa a maun, en kaunda pil akan.

26 mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.

A pan likwir dong ia: Komui Sam ai, ai Kot, o paip en maur i.

27 Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;

O I pan wia kila i nai meseni, ileila sang nanmarki en sappa kan.

28 jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;

I pan kalangan ong i kokolata, o ai inau ong i pan duedueta.

29 jeg lader hans Æt bestaa for evigt, hans Trone, saa længe Himlen er til.

I pan ki ong i kadaudok a kokolata, o mol a pan warai dueta lang.

30 Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,

A ma na kan pan muei sang ai kapung, o re sota pan weweid ni ai kusoned akan,

31 hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,

Ma re pan kasaminela ai tiak kan, o sota peiki ong ai kusoned akan,

32 da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med haarde Slag;

I ap pan kaloke kin ir ar katiwo ki sokon pot, o pan woki ir, pweki ar sapung.

33 men min Naade tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;

A I sota pan kiwei sang i ai mak, o ai melel pan mimieta re a.

34 jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.

I sota pan kawela ai inau, o I sota pan kawukila, me kowei sang nan au ai.

35 Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle — David sviger jeg ikke:

I kaukilar ai saraui pan me pak, me I sota pan likam ong Dawid:

36 Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,

Kadaudok a pan soutuk, o mol a dueta katipin mo i.

37 staa fast som Maanen for evigt, og Vidnet paa Himlen er sanddru.« (Sela)

A pan duedueta dueta saunipong; o saunkadede nan tapok kan me melel. (Sela)

38 Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;

A met komui kasapokela o ongiongi sapwilim omui me keidier.

39 Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og traadt den i Støvet;

Kom kotin kasela inau en omui ladu, o kom kotin kasaminela mar a.

40 du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;

Kom kotin karongk pasang a kel akan karos, o kawelar a im tengeteng kan.

41 alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.

Karos me daulier wasa o kulia sanger; a wialar kankaurur ong men imp a kan.

42 Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;

Kom kotin pokada pali maun en me palian i, o kaperendar a imwintiti kan karos.

43 hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;

Kom pil kotiki sanger mana en a kodlas kong, o sota kapwaiada i ni pei.

44 du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,

Kom kotin kaimwisokalar a lingan, o kasedi ong nan pwel mol a.

45 afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. (Sela)

Kom kamotomotala ran en a manakap, o kadupalekidi i namenok. (Sela)

46 Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?

Arai da, Maing Ieowa, me kom pan kotin karirela pein komui; arai da omui ongiong pan lulada dueta kisiniai?

47 Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!

Kom kotin tamanda duen motomot en maur i; de me mal kot omui kotin wiadar aramas akan?

48 Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin Sjæl fra Dødsrigets Haand? (Sela) (Sheol h7585)

Is ol o, me maur ap sota pan lel ong mela? A pan kak dorela pein i sang mana en wasan mela? (Sela) (Sheol h7585)

49 Hvor er din fordums Naade, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?

Maing, ia omui kalangan en mas o, me kom kotin inauki ong Dawid ni omui melel?

50 Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,

Maing, kotin tamanda kankaurur en sapwilim omui ladu kan sang ni wei toto, me kin katoutoui mongiong i.

51 hvorledes dine Fjender haaner, HERRE, hvorledes de haaner din Salvedes Fodspor.

Maing Ieowa, iaduen lalaue en omui imwintiti kan, iduen ar lalaue lip en sapwilim omui me keidier.

52 Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!

Kaping ong Ieowa kokolata! Amen, iei Amen!