Salme 89
1 En Maskil af Ezraiten Etan. Om HERRENS Naade vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.
En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
2 Thi du har sagt: »En evig Bygning er Naaden!« I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.
Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:
3 Jeg slutted en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:
„Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:
4 »Jeg lader din Sæd bestaa for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!« (Sela)
Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ (Sela)
5 Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.
Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.
6 Thi hvem i Sky er HERRENS Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?
Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?
7 En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.
en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!
8 HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Naade og Trofasthed omgiver dig.
Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
9 Du mestrer Havets Overmod; naar Bølgerne bruser, stiller du dem.
Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.
10 Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.
Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
11 Din er Himlen, og din er Jorden, du grunded Jorderig med dets Fylde.
Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.
12 Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.
Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.
13 Du har en Arm med Vælde, din Haand er stærk, din højre løftet.
Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.
14 Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Naade og Sandhed staar for dit Aasyn.
Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.
15 Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Aasyns Lys!
Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.
16 De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.
I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.
17 Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;
Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.
18 thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.
19 Du taled engang i et Syn til dine fromme: »Krone satte jeg paa en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;
Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.
20 jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;
Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.
21 thi min Haand skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.
Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.
22 Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
23 jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der hader ham;
Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.
24 med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;
Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.
25 jeg lægger Havet under hans Haand og Strømmene under hans højre;
Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.
26 mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
27 Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;
Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.
28 jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;
Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.
29 jeg lader hans Æt bestaa for evigt, hans Trone, saa længe Himlen er til.
Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.
30 Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,
Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,
31 hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,
dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:
32 da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med haarde Slag;
Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.
33 men min Naade tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;
Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.
34 jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.
Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.
35 Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle — David sviger jeg ikke:
Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
36 Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,
Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;
37 staa fast som Maanen for evigt, og Vidnet paa Himlen er sanddru.« (Sela)
den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)
38 Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;
Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.
39 Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og traadt den i Støvet;
Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.
40 du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;
Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.
41 alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.
42 Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;
Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.
43 hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;
Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.
44 du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,
Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.
45 afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. (Sela)
Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)
46 Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?
Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?
47 Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!
Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?
48 Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin Sjæl fra Dødsrigets Haand? (Sela) (Sheol h7585)
Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)
49 Hvor er din fordums Naade, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?
Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?
50 Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,
Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,
51 hvorledes dine Fjender haaner, HERRE, hvorledes de haaner din Salvedes Fodspor.
med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
52 Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!
Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.
