Salme 89
1 En Maskil af Ezraiten Etan. Om HERRENS Naade vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.
Kasakkung: Ethan BAWIPA lungmanae teh la hoi pou ka sak han. Yuemkamcu lah na onae teh se pueng dawk ka pahni ni a pholen han.
2 Thi du har sagt: »En evig Bygning er Naaden!« I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.
Lungmanae teh a kangning. Yuemkamcu lah na onae teh kalvan roeroe vah, acak telah ka dei toe.
3 Jeg slutted en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:
Ka rawi e koevah lawk ka kam toe. Ka san Devit koe thoe ka bo toe.
4 »Jeg lader din Sæd bestaa for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!« (Sela)
Na catoun hah pou ka caksak han. Na bawitungkhung hah se pueng dawk kangdue sak han. (Selah)
5 Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.
Oe BAWIPA, kalvannaw ni kângairu lah na onae hah a pholen awh teh, tamikathoungnaw kamkhuengnae koe yuemkamcu lah na onae hai, a pholen awh han.
6 Thi hvem i Sky er HERRENS Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?
Bangkongtetpawiteh, kalvan vah BAWIPA hoi bangnue thai e apimouh kaawm. Athakaawmnaw thung dawk BAWIPA patet e ao han na ou.
7 En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.
Tamikathoungnaw kamkhuengnae koe Cathut teh, lentoe poung lahoi taki hanelah ao. A tengpam e tami pueng ni a bari awh hanelah ao.
8 HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Naade og Trofasthed omgiver dig.
Oe, kalvan ransabawi Cathut BAWIPA, nang patetlah athakaawm ao nama, Oe, BAWIPA, yuemkamcu lah na onae ni koung na kalup.
9 Du mestrer Havets Overmod; naar Bølgerne bruser, stiller du dem.
Talîpui tuicapa ka thaw e hai na uk teh, tuicapa a thaw teh na roum sak.
10 Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.
Tami ni taran a thei e patetlah, Rahab hah na raphoe teh, koung na kayei. Na taran hah na kut thaonae hoi koung na pâlei.
11 Din er Himlen, og din er Jorden, du grunded Jorderig med dets Fylde.
Kalvannaw hah nange lah ao teh, talai hai nange doeh. Talaivan hoi a thung kaawm e pueng hah na kangdue sak toe.
12 Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.
Atung aka heh na sak e lah ao teh, Tabor hoi Hermon teh na min dawk a konawm.
13 Du har en Arm med Vælde, din Haand er stærk, din højre løftet.
Athakaawme kutbuembue hah na tawn. Na kut heh a tha a sai teh aranglae kut teh hoe a rasang.
14 Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Naade og Sandhed staar for dit Aasyn.
Lannae hoi kângingnae teh, na bawitungkhung kamtuenae lah ao teh, lungmanae hoi lawkkatang teh na hmalah a cei.
15 Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Aasyns Lys!
Lunghawinae kamthang ka thai e teh, tami yawkahawi e doeh. Oe BAWIPA, ahnimouh teh na minhmai angnae dawk kho a sak awh.
16 De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.
Na min dawkvah hnintangkuem a lunghawi awh teh, na lannae dawkvah tawm lah ao awh.
17 Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;
Bangkongtetpawiteh, nang teh ka sungren e a thaonae lah na o.
18 thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
Bangkongtetpawiteh, BAWIPA teh maimae bahling lah ao teh, Isarelnaw e Kathoung E, maimae siangpahrang lah ao.
19 Du taled engang i et Syn til dine fromme: »Krone satte jeg paa en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;
Hottelah, na tamikathoung koe kamnuenae lahoi lawk na dei teh, athakaawme hah kabawp teh, tamimaya thung hoi rawi e teh ka pholen.
20 jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;
Ka san Devit hah ka hmu teh, kathounge satui hoi ka awi toe.
21 thi min Haand skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.
Ka kut hoi kacaklah ka kuet vaiteh, ka kutbuembue ni a tha ao sak han.
22 Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
Taran ni na dum thai mahoeh, tami ni patawnae na poe thai mahoeh.
23 jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der hader ham;
Ama ka tarannaw hah a hmalah ka parawp vaiteh, ama kahmuhmanaw hah ka hem han.
24 med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;
Ama koe yuemkamcu lah ka onae hoi, lungmanae teh pou ao han. Ka min kecu dawk a ki hah tawm lah ao han.
25 jeg lægger Havet under hans Haand og Strømmene under hans højre;
A kut hai talîpui dawk ka ta vaiteh, aranglae kut hah palangpui dawk ka ta han.
26 mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
Ama ni kai koe vah, nang teh apa ka Cathut, ka rungngangnae lungsongpui lah na o telah a hram han.
27 Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;
Ama teh ka camin lah ka coung sak vaiteh, talai siangpahrang ka rasang poung lah ka coung sak han.
28 jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;
Ka lungmanae hoi pou ka ring vaiteh, ahni koe ka lawkkam teh kacaklah a kangdue han.
29 jeg lader hans Æt bestaa for evigt, hans Trone, saa længe Himlen er til.
A catoun hai yungyoe ka kangning sak vaiteh, a bawitungkhung hai kalvan a kangning roukrak ka kangning sak han.
30 Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,
A canaw ni ka kâlawk a kamlang takhai awh teh, ka lawkcengnae patetlah awm laipalah,
31 hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,
ka phunglam a tapoe awh teh, kaie kâpoelawknaw tarawi awh hoeh pawiteh,
32 da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med haarde Slag;
Kâtapoenae dawk sumtaboung hoi ka rek vaiteh, payonnae dawk ka hem awh han.
33 men min Naade tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;
Hatei, ka lungmanae teh ahni koehoi koung ka lat pouh mahoeh. Yuemkamcu lah ka onae hah ayawmyin lah ao hane ka pasoung hoeh.
34 jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.
Ka lawkkam ka raphoe mahoeh, ka pahni dawk hoi ka tâcawt e lawk heh ka thung mahoeh toe.
35 Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle — David sviger jeg ikke:
Vai touh kaie thoungnae hoi thoe ka bo teh, Devit koe laithoe ka dei mahoeh.
36 Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,
A catoun hah a yungyoe a kangning vaiteh, a bawitungkhung teh ka hmalah, kanî patetlah a kangdue han.
37 staa fast som Maanen for evigt, og Vidnet paa Himlen er sanddru.« (Sela)
Thapa patetlah a yungyoe hanelah caksak lah awm vaiteh, kalvan yuemkamcu panuekkhaikung patetlah ao han. (Selah)
38 Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;
Hatei, nang ni hnamthun takhai hoi na panuet teh, satui awi e dawkvah na lungkhuek.
39 Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og traadt den i Støvet;
Na san hoi lawkkamnae na raphoe teh, a bawilakhung talai dawk a bo teh banglah na ngai pouh hoeh.
40 du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;
Kalupnae tapangpueng na raphoe teh, na rapanim hah he na raphoe.
41 alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
Lam dawk ka cet e pueng ni hno a la pouh awh teh, a tengpam e naw ni a pathoe awh.
42 Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;
A tarannaw e kut tha na o sak teh, a tarannaw pueng hah a lung na tho sak.
43 hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;
Ka hran e tahloi hah na ban sak teh, tarantuknae koe na kabawm hoeh toe.
44 du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,
A lentoenae hah na pout sak teh, a bawitungkhung hah talai dawk na tâkhawng pouh.
45 afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. (Sela)
A nawsainae tueng na duem sak teh, yeirai hni hah na kâkhu sak.
46 Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?
BAWIPA bangkong ngailawi na o han. Pou na kâhro han maw. Na lungkhueknae teh hmai patetlah pou a kaman han maw.
47 Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!
Ka tueng a duemnae hah na pahnim pouh hanh. Bangkongtetpawiteh, tami catounnaw hah cungkeihoeh lah na sak.
48 Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin Sjæl fra Dødsrigets Haand? (Sela) (Sheol h7585)
Apipatet mouh duenae kâhmo laipalah ka hring thai. Phuen thaonae dawk hoi kârungngang thai e apimouh kaawm. (Sheol h7585)
49 Hvor er din fordums Naade, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?
BAWIPA, Devit koe thoe na bo e ahmaloe e lungpatawnae teh, nâne ao toung.
50 Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,
BAWIPA, na sannaw pathoe lah a onae pahnim hanh. Athakaawme tami moikapap ni pathoenae hah kai ni ka khang.
51 hvorledes dine Fjender haaner, HERRE, hvorledes de haaner din Salvedes Fodspor.
Oe BAWIPA, na taran ni na pathoe teh, satui awi e a cei nah pueng koe a pathoe awh.
52 Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!
BAWIPA teh a yungyoe hoi a yungyoe pholen lah awm lawiseh. Amen hoi Amen.
