< Salme 88 >

1 En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraiten Heman. HERRE min Gud, jeg raaber om Dagen, om Natten naar mit Skrig til dig;
Cántico. Salmo de los hijos de Coré. Al maestro de coro. Sobre el tono de “Mahalat”, para cantar. Maskil. De Hemán el ezrahita. Yahvé, Dios de mi salud, día y noche clamo en tu presencia.
2 lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, til mit Klageraab laane du Øre!
Llegue hasta Ti mi oración, inclina tu oído a mi clamor.
3 Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær, (Sheol h7585)
Pues mi alma está saciada de males, y mi vida al borde del sepulcro. (Sheol h7585)
4 jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
Me cuentan entre los que bajan a la tumba; he venido a ser como un hombre inválido,
5 kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Haand er de revet.
abandonado a su propia suerte como los muertos; como las víctimas que yacen en el sepulcro, de quienes ya no te acuerdas, y que no son más objeto de tu cuidado.
6 Du har lagt mig i den underste Grube, paa det mørke, det dybe Sted;
Me has puesto en una profunda fosa, en tinieblas, en el abismo.
7 tungt hviler din Vrede paa mig, alle dine Brændinger lod du gaa over mig. (Sela)
Sobre mí pesa tu indignación, y con todas tus olas me estás ahogando.
8 Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gaa ud,
Has alejado de mí a los amigos, me has hecho objeto de abominación para ellos; me encuentro encerrado, sin poder salir.
9 mit Øje er sløvt af Vaande. Hver Dag, HERRE, raaber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
Mis ojos flaquean de miseria; clamo a Ti, Yahvé, todo el día, hacia Ti extiendo mis manos.
10 Gør du Undere for de døde, staar Skyggerne op og takker dig? (Sela)
¿Es que para los muertos haces tus maravillas, o se levantan los difuntos para alabarte?
11 Tales der om din Naade i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
¿Acaso en las sepulturas se proclama tu bondad, en la tierra de los muertos tu fidelidad?
12 Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
¿Se harán tus prodigios manifiestos en las tinieblas, y tu gracia en la tierra del olvido?
13 Men jeg, o HERRE, jeg raaber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
Yo en cambio, Yahvé, te expreso mi clamor, y desde temprano te llega mi ruego.
14 Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Aasyn for mig?
¿Por qué, Yahvé, rechazas mi alma y escondes de mí tu faz?
15 Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
Soy miserable, y vivo muriendo desde niño; soporté tus terrores y ya no puedo más;
16 din Vredes Luer gaar over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
tus iras pasaron sobre mí, y tus espantos me han anonadado.
17 som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
Me rodean como agua todo el día, me cercan todos juntos.
18 Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
Has alejado de mí al amigo y al compañero, y mis familiares son las tinieblas.

< Salme 88 >