Salme 88
1 En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraiten Heman. HERRE min Gud, jeg raaber om Dagen, om Natten naar mit Skrig til dig;
Oh Gospod Bog, rešitev moje duše, pred teboj sem klical dan in noč.
2 lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, til mit Klageraab laane du Øre!
Naj moja molitev pride predte, svoje uho nagni k mojemu klicu,
kajti moja duša je polna stisk in moje življenje se bliža grobu. (Sheol h7585)
4 jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
Prištet sem s tistimi, ki gredo dol v jamo. Sem kakor človek, ki nima moči.
5 kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Haand er de revet.
Svoboden med mrtvimi, kakor umorjeni, ki ležijo v grobu, ki se jih ne spominjaš več in so iztrebljeni iz tvoje roke.
6 Du har lagt mig i den underste Grube, paa det mørke, det dybe Sted;
Položil si me v najglobljo jamo, v temo, v globine.
7 tungt hviler din Vrede paa mig, alle dine Brændinger lod du gaa over mig. (Sela)
Tvoj bes trdno leži na meni in prizadel si me z vsemi svojimi valovi. (Sela)
8 Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gaa ud,
Mojega znanca si postavil daleč od mene, njim si me naredil [za] ogabnost; zaprt sem in ne morem priti ven.
9 mit Øje er sløvt af Vaande. Hver Dag, HERRE, raaber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
Moje oko žaluje zaradi stiske; Gospod, vsak dan sem klical k tebi, svoje roke sem iztegoval k tebi.
10 Gør du Undere for de døde, staar Skyggerne op og takker dig? (Sela)
Hočeš mrtvim pokazati čudeže? Mar bodo mrtvi vstali in te hvalili? (Sela)
11 Tales der om din Naade i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
Bo tvoja ljubeča skrbnost oznanjena v grobu? Ali tvoja zvestoba v propadu?
12 Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
Bodo tvoji čudeži spoznani v temi? In tvoja pravičnost v deželi pozabljivosti?
13 Men jeg, o HERRE, jeg raaber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
Toda jaz sem klical k tebi, oh Gospod in zjutraj te bo moja molitev prestregla.
14 Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Aasyn for mig?
Gospod, zakaj zavračaš mojo dušo? Zakaj skrivaš svoj obraz pred menoj?
15 Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
Prizadet sem in od svoje mladosti pripravljen umreti; medtem ko trpim tvoje strahote, sem raztresen.
16 din Vredes Luer gaar over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
Tvoj kruti bes gre prek mene, tvoje strahote so me uničile.
17 som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
Vsak dan so prišli okoli mene kakor voda, skupaj so me obkrožali.
18 Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
Ljubega in prijatelja si postavil daleč od mene in mojega znanca v temo.
