Salme 88
1 En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraiten Heman. HERRE min Gud, jeg raaber om Dagen, om Natten naar mit Skrig til dig;
MAING Ieowa, Kot ai saunkamaur, i kin likwir nin ran o ni pong mo’mui.
2 lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, til mit Klageraab laane du Øre!
Kom kotin mueid ong, ai kapakap en lelda wong komui. Kom kotin kapaik dong karong omui kan ai likelikwir.
Pwe ngen i me dir en mamauk, o maur i koren iong mela. (Sheol h7585)
4 jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
Ngai kin wadok ong ir me melar, ngai dueta ol amen, me solar angiangi.
5 kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Haand er de revet.
I wonon nan pung en me melar akan, me wonon nan sousou, me kom solar kotin kupura, pwe re lokidokilar sang nan lim omui.
6 Du har lagt mig i den underste Grube, paa det mørke, det dybe Sted;
Kom kotin kase ia lar nan sousou, wasa rotorot o lol.
7 tungt hviler din Vrede paa mig, alle dine Brændinger lod du gaa over mig. (Sela)
Omui ongiong kin katoutou ia, o kom kotin idan kin ia di omui iluk kan. (Sela)
8 Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gaa ud,
Kom kotiki wonger kompoke pa i kan wasa doo, kom kotin wia kin ia la me sued kot ong ir, i salidier o so kak pitila.
9 mit Øje er sløvt af Vaande. Hver Dag, HERRE, raaber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
Mas ai suede kilar ai luet, nin ran karos i potoan ong komui, Maing Ieowa, o i kapa wong komui pa i kat.
10 Gør du Undere for de døde, staar Skyggerne op og takker dig? (Sela)
Kom pan kotin kasaleda omui manaman ren me melar akan? De me melar akan pan maurada danke komui? (Sela)
11 Tales der om din Naade i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
Re pan kosoia duen omui kalangan nan sousou kan? O wasan mela duen omui melel?
12 Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
Omui manaman akan pan sansaleda wasa rotorot, o omui pung nan sap en me re solar kin lamelame?
13 Men jeg, o HERRE, jeg raaber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
A i kin potoan likwir ong komui, Maing Ieowa nin mansang, ai kapakap pan lel wong komui.
14 Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Aasyn for mig?
Maing Ieowa, da me kom kotin kase ia kila, o da me kom okila ki silang ar mo i?
15 Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
Ngai me luet o saliel sang ni ai pulepul; i kin kamekamki omui kalom, i koren iong solar kaporopor.
16 din Vredes Luer gaar over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
Omui ongiong kin kadupal ia di, omui kalom kawe ia lar.
17 som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
Re kapil ia pena dueta pil akan sang ni mansang lel sautik, ir karos kapil ia pena.
18 Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
Kom kotiki wonger kompoke pa i o ai warok kan wasa doo, rotorot eta ai warok.
