Salme 88
1 En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraiten Heman. HERRE min Gud, jeg raaber om Dagen, om Natten naar mit Skrig til dig;
Wuta na buku ya mokambi ya bayembi. Nzembo ya bana ya Kore. Ezali ya koyemba na flite. Nzembo ya Emani, moto ya Ezera. Yawe, ozali Nzambe; Yo nde obikisaka ngai! Butu mpe moyi, nagangaka epai na Yo!
2 lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, til mit Klageraab laane du Øre!
Tika ete losambo na ngai ekoma epai na Yo; Yoka koganga na ngai!
Pamba te bomoi na ngai etondi na pasi mpe nakomi pene ya kokufa. (Sheol h7585)
4 jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
Batie ngai na molongo ya bato oyo bazali kokende na kunda; nakeseni ata moke te na moto oyo azali lisusu na makasi te.
5 kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Haand er de revet.
Nakomi moko kati na bakufi, lokola bato oyo basila kokufa na bitumba mpe bazali sik’oyo kati na kunda, lokola bato oyo okanisaka lisusu te, pamba te obatelaka bango lisusu te.
6 Du har lagt mig i den underste Grube, paa det mørke, det dybe Sted;
Obwaki ngai na libulu ya mozindo makasi, kati na mozindo ya molili.
7 tungt hviler din Vrede paa mig, alle dine Brændinger lod du gaa over mig. (Sela)
Kanda na Yo ya makasi ekweyeli ngai, bambonge na yango nyonso ezali konyokola ngai.
8 Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gaa ud,
Okaboli ngai na balingami na ngai ya motema, okomisi ngai eloko ya nkele na miso na bango; nakomi lokola mokangami kati na boloko, nakoki kobima te!
9 mit Øje er sløvt af Vaande. Hver Dag, HERRE, raaber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
Miso na ngai ezali komona lisusu te mpo na pasi; nzokande nabelelaka Yo, Yawe, mikolo nyonso, natombolaka maboko na ngai epai na Yo!
10 Gør du Undere for de døde, staar Skyggerne op og takker dig? (Sela)
Boni, okosala bikamwa mpo na bakufi? Boni, bakufi bakoki kotelema mpo na kosanzola Yo?
11 Tales der om din Naade i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
Boni, bolingo na Yo etatolamaka kati na kunda, mpe bosembo na Yo, kati na mboka ya bakufi?
12 Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
Boni, bikamwa na Yo eyebani kati na molili, mpe bosembo na Yo, kati na mokili ya bato oyo babosana?
13 Men jeg, o HERRE, jeg raaber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
Kasi ngai, nazali kobelela nde Yo, Yawe; nabondelaka Yo tongo nyonso.
14 Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Aasyn for mig?
Yawe, mpo na nini kobwaka ngai mpe kobombela ngai elongi na Yo?
15 Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
Wuta bolenge na ngai, nazali mobola mpe moto na pasi; mpe okweyiselaka ngai makambo na Yo ya somo! Solo, elikya esili ngai!
16 din Vredes Luer gaar over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
Kanda makasi na Yo ebetaka ngai, minyoko oyo ewutaka epai na Yo ekomisaka ngai moto pamba.
17 som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
Ezingelaka ngai mikolo nyonso, lokola mayi, na bangambo nyonso.
18 Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
Okaboli ngai na baninga mpe balingami na ngai, natikali na moninga kaka moko ya motema: molili!
