< Salme 88 >

1 En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraiten Heman. HERRE min Gud, jeg raaber om Dagen, om Natten naar mit Skrig til dig;
Nyanyian. Mazmur kaum Korah. Untuk pemimpin kor. Menurut lagu: Mahalat Leanot. Nyanyian pengajaran Heman, orang Ezrahi. Ya TUHAN, Allah yang menyelamatkan aku, di waktu siang aku berseru kepada-Mu, di waktu malam aku menghadap Engkau.
2 lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, til mit Klageraab laane du Øre!
Semoga doaku sampai kepada-Mu, dengarkanlah seruanku.
3 Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær, (Sheol h7585)
Aku ditimpa banyak kesusahan; maut sudah di ambang pintu. (Sheol h7585)
4 jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
Aku seperti orang yang akan turun ke liang kubur, orang yang kehabisan tenaga.
5 kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Haand er de revet.
Aku ditinggalkan di antara orang mati, seperti orang terbunuh, terbaring dalam kuburan, seperti orang yang Kaulupakan sama sekali, orang yang tidak Kautolong lagi.
6 Du har lagt mig i den underste Grube, paa det mørke, det dybe Sted;
Engkau melemparkan aku ke lubang yang dalam, ke liang kubur yang dalam dan gelap.
7 tungt hviler din Vrede paa mig, alle dine Brændinger lod du gaa over mig. (Sela)
Kemarahan-Mu menekan aku dengan berat, aku hancur tertindas oleh murka-Mu.
8 Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gaa ud,
Kaujauhkan kenalan-kenalanku daripadaku, dan Kaubuat aku memuakkan bagi mereka. Aku terkurung dan tak dapat keluar,
9 mit Øje er sløvt af Vaande. Hver Dag, HERRE, raaber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
mataku menjadi redup karena sengsara. Setiap hari aku berseru kepada-Mu, TUHAN, dan berdoa dengan tangan terentang.
10 Gør du Undere for de døde, staar Skyggerne op og takker dig? (Sela)
Apakah Engkau membuat keajaiban untuk orang mati? Apakah mereka bangkit dan memuji Engkau?
11 Tales der om din Naade i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
Apakah kasih-Mu diberitakan dalam kuburan, dan kesetiaan-Mu di tempat kebinasaan?
12 Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
Adakah yang mengetahui keajaiban-Mu dalam kegelapan, atau kebaikan-Mu di negeri tempat orang dilupakan?
13 Men jeg, o HERRE, jeg raaber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
Tetapi aku mohon pertolongan-Mu, ya TUHAN, setiap pagi kupanjatkan doa kepada-Mu.
14 Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Aasyn for mig?
Ya TUHAN, mengapa Engkau menolak aku? Mengapa Kaupalingkan wajah-Mu daripadaku?
15 Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
Sejak kecil aku sengsara dan diincar maut, aku kepayahan menanggung hukuman-Mu.
16 din Vredes Luer gaar over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
Kemarahan-Mu yang dahsyat menghancurkan aku; serangan-Mu yang hebat membinasakan aku.
17 som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
Sepanjang hari kemarahan-Mu seperti banjir mengelilingi aku, mengepung aku dari segala penjuru.
18 Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
Kawan-kawanku yang akrab Kaujauhkan daripadaku, tinggal kegelapan menemani aku.

< Salme 88 >