< Salme 88 >

1 En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraiten Heman. HERRE min Gud, jeg raaber om Dagen, om Natten naar mit Skrig til dig;
Éternel, Dieu de ma délivrance, je crie jour et nuit devant toi.
2 lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, til mit Klageraab laane du Øre!
Que ma prière parvienne en ta présence; incline ton oreille à mon cri.
3 Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær, (Sheol h7585)
Car mon âme est rassasiée de maux, et ma vie touche au séjour des morts. (Sheol h7585)
4 jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
Je suis compté parmi ceux qui descendent dans la fosse; je suis comme un homme sans vigueur,
5 kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Haand er de revet.
Gisant parmi les morts, tel que les blessés à mort, qui sont couchés dans le tombeau, dont tu ne te souviens plus, et qui sont séparés de ta main.
6 Du har lagt mig i den underste Grube, paa det mørke, det dybe Sted;
Tu m'as mis dans la fosse la plus basse, dans les lieux ténébreux, dans les abîmes.
7 tungt hviler din Vrede paa mig, alle dine Brændinger lod du gaa over mig. (Sela)
Ta colère pèse sur moi, et tu m'accables de tous tes flots. (Sélah)
8 Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gaa ud,
Tu as éloigné de moi ceux que je connais; tu m'as rendu pour eux un objet d'horreur; je suis enfermé et je ne puis sortir.
9 mit Øje er sløvt af Vaande. Hver Dag, HERRE, raaber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
Mon œil se consume par l'affliction; je t'invoque, ô Éternel, tous les jours; j'étends mes mains vers toi.
10 Gør du Undere for de døde, staar Skyggerne op og takker dig? (Sela)
Feras-tu quelque merveille pour les morts? Ou les trépassés se lèveront-ils pour te louer? (Sélah)
11 Tales der om din Naade i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
Annoncera-t-on ta bonté dans le tombeau, et ta fidélité dans l'abîme?
12 Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
Connaîtra-t-on tes merveilles dans les ténèbres, et ta justice dans la terre d'oubli?
13 Men jeg, o HERRE, jeg raaber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
Et moi, Éternel, je crie à toi; ma prière te prévient dès le matin.
14 Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Aasyn for mig?
Éternel, pourquoi rejettes-tu mon âme, et me caches-tu ta face?
15 Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
Je suis affligé et comme expirant dès ma jeunesse; je suis chargé de tes terreurs, je suis éperdu.
16 din Vredes Luer gaar over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
Tes fureurs ont passé sur moi; tes épouvantes me tuent.
17 som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
Elles m'environnent comme des eaux chaque jour; elles m'enveloppent toutes à la fois.
18 Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
Tu as éloigné de moi amis et compagnons; ceux que je connais, ce sont les ténèbres.

< Salme 88 >