Salme 88
1 En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraiten Heman. HERRE min Gud, jeg raaber om Dagen, om Natten naar mit Skrig til dig;
“A psalm of the sons of Korah. For the leader of the music. Upon wind instruments. A psalm of Heman, the Ezrahite.” O LORD, God of my salvation! To thee do I cry by day, And by night is my prayer before thee!
2 lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, til mit Klageraab laane du Øre!
Let my supplication come before thee; Incline thine ear to my cry!
For my soul is full of misery, And my life draweth near to the underworld. (Sheol h7585)
4 jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
I am counted with those who are going down to the pit; I am like one who hath no strength.
5 kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Haand er de revet.
I am left to myself among the dead, Like the slain who lie in the grave, Whom thou no more rememberest, And who are cut off from thy [[protecting]] hand.
6 Du har lagt mig i den underste Grube, paa det mørke, det dybe Sted;
Thou hast placed me in a deep pit, In a dark and deep abyss.
7 tungt hviler din Vrede paa mig, alle dine Brændinger lod du gaa over mig. (Sela)
Thy wrath presseth hard upon me, And thou afflictest me with all thy waves! (Pause)
8 Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gaa ud,
Thou hast put mine acquaintances far from me, Yea, thou hast made me their abhorrence: I am shut up, and cannot go forth.
9 mit Øje er sløvt af Vaande. Hver Dag, HERRE, raaber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
Mine eyes languish by reason of my affliction. I call upon thee daily, O LORD! To thee do I stretch out my hands!
10 Gør du Undere for de døde, staar Skyggerne op og takker dig? (Sela)
Canst thou show wonders to the dead? Shall the dead arise, and praise thee? (Pause)
11 Tales der om din Naade i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
Shall thy goodness be declared in the grave, Or thy faithfulness in the place of corruption?
12 Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
Shall thy wonders be known in the dark, And thy justice in the land of forgetfulness?
13 Men jeg, o HERRE, jeg raaber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
To thee do I cry, O LORD! In the morning doth my cry come before thee.
14 Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Aasyn for mig?
Why, O LORD! dost thou cast me off? Why hidest thou thy face from me?
15 Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
I have been afflicted and languishing from my youth; I suffer thy terrors, and am distracted.
16 din Vredes Luer gaar over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
Thy fierce wrath overwhelmeth me; Thy terrors utterly destroy me.
17 som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
They surround me daily like water; They compass me about together.
18 Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
Lover and friend hast thou put far from me; My acquaintances are withdrawn from my sight.
