Salme 88
1 En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraiten Heman. HERRE min Gud, jeg raaber om Dagen, om Natten naar mit Skrig til dig;
O LORD God of my salvation, I have cried day and night before thee:
2 lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, til mit Klageraab laane du Øre!
Let my prayer come before thee: incline thine ear unto my cry;
For my soul is full of troubles: and my life draweth nigh unto the grave. (Sheol h7585)
4 jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
I am counted with them that go down into the pit: I am as a man that hath no strength:
5 kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Haand er de revet.
Free among the dead, like the slain that lie in the grave, whom thou rememberest no more: and they are cut off from thy hand.
6 Du har lagt mig i den underste Grube, paa det mørke, det dybe Sted;
Thou hast laid me in the lowest pit, in darkness, in the deeps.
7 tungt hviler din Vrede paa mig, alle dine Brændinger lod du gaa over mig. (Sela)
Thy wrath lieth hard upon me, and thou hast afflicted me with all thy waves. (Selah)
8 Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gaa ud,
Thou hast put away mine acquaintance far from me; thou hast made me an abomination unto them: I am shut up, and I cannot come forth.
9 mit Øje er sløvt af Vaande. Hver Dag, HERRE, raaber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
Mine eye mourneth by reason of affliction: Lord, I have called daily upon thee, I have stretched out my hands unto thee.
10 Gør du Undere for de døde, staar Skyggerne op og takker dig? (Sela)
Wilt thou shew wonders to the dead? shall the dead arise and praise thee? (Selah)
11 Tales der om din Naade i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
Shall thy lovingkindness be declared in the grave? or thy faithfulness in destruction?
12 Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
Shall thy wonders be known in the dark? and thy righteousness in the land of forgetfulness?
13 Men jeg, o HERRE, jeg raaber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
But unto thee have I cried, O Lord; and in the morning shall my prayer prevent thee.
14 Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Aasyn for mig?
Lord, why castest thou off my soul? why hidest thou thy face from me?
15 Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
I am afflicted and ready to die from my youth up: while I suffer thy terrors I am distracted.
16 din Vredes Luer gaar over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
Thy fierce wrath goeth over me; thy terrors have cut me off.
17 som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
They came round about me daily like water; they compassed me about together.
18 Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
Lover and friend hast thou put far from me, and mine acquaintance into darkness.
