Salme 88
1 En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraiten Heman. HERRE min Gud, jeg raaber om Dagen, om Natten naar mit Skrig til dig;
A Song, a Psalm of the sons of Korah; for the Leader; upon Mahalath Leannoth. Maschil of Heman the Ezrahite. O LORD, God of my salvation, what time I cry in the night before Thee,
2 lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, til mit Klageraab laane du Øre!
Let my prayer come before Thee, incline Thine ear unto my cry.
For my soul is sated with troubles, and my life draweth nigh unto the grave. (Sheol h7585)
4 jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
I am counted with them that go down into the pit; I am become as a man that hath no help;
5 kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Haand er de revet.
Set apart among the dead, like the slain that lie in the grave, whom Thou rememberest no more; and they are cut off from Thy hand.
6 Du har lagt mig i den underste Grube, paa det mørke, det dybe Sted;
Thou hast laid me in the nethermost pit, in dark places, in the deeps.
7 tungt hviler din Vrede paa mig, alle dine Brændinger lod du gaa over mig. (Sela)
Thy wrath lieth hard upon me, and all Thy waves Thou pressest down. (Selah)
8 Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gaa ud,
Thou hast put mine acquaintance far from me; Thou hast made me an abomination unto them; I am shut up, and I cannot come forth.
9 mit Øje er sløvt af Vaande. Hver Dag, HERRE, raaber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
Mine eye languisheth by reason of affliction; I have called upon Thee, O LORD, every day, I have spread forth my hands unto Thee.
10 Gør du Undere for de døde, staar Skyggerne op og takker dig? (Sela)
Wilt Thou work wonders for the dead? Or shall the shades arise and give Thee thanks? (Selah)
11 Tales der om din Naade i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
Shall Thy mercy be declared in the grave? or Thy faithfulness in destruction?
12 Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
Shall Thy wonders be known in the dark? and Thy righteousness in the land of forgetfulness?
13 Men jeg, o HERRE, jeg raaber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
But as for me, unto Thee, O LORD, do I cry, and in the morning doth my prayer come to meet Thee.
14 Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Aasyn for mig?
LORD, why castest Thou off my soul? Why hidest Thou Thy face from me?
15 Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
I am afflicted and at the point of death from my youth up; I have borne Thy terrors, I am distracted.
16 din Vredes Luer gaar over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
Thy fierce wrath is gone over me; Thy terrors have cut me off.
17 som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
They came round about me like water all the day; they compassed me about together.
18 Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
Friend and companion hast Thou put far from me, and mine acquaintance into darkness.
