Salme 88
1 En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraiten Heman. HERRE min Gud, jeg raaber om Dagen, om Natten naar mit Skrig til dig;
A Song, a Psalm for the sons of Korah. To the chief Musician. Upon Mahalath Leannoth. An instruction. Of Heman the Ezrahite. Jehovah, God of my salvation, I have cried by day [and] in the night before thee.
2 lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, til mit Klageraab laane du Øre!
Let my prayer come before thee; incline thine ear unto my cry.
For my soul is full of troubles, and my life draweth nigh to Sheol. (Sheol h7585)
4 jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
I am reckoned with them that go down into the pit; I am as a man that hath no strength:
5 kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Haand er de revet.
Prostrate among the dead, like the slain that lie in the grave; whom thou rememberest no more, and who are cut off from thy hand.
6 Du har lagt mig i den underste Grube, paa det mørke, det dybe Sted;
Thou hast laid me in the lowest pit, in dark places, in the deeps.
7 tungt hviler din Vrede paa mig, alle dine Brændinger lod du gaa over mig. (Sela)
Thy fury lieth hard upon me, and thou hast afflicted [me] with all thy waves. (Selah)
8 Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gaa ud,
Thou hast put my familiar friends far from me; thou hast made me an abomination unto them: I am shut up, and I cannot come forth.
9 mit Øje er sløvt af Vaande. Hver Dag, HERRE, raaber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
Mine eye consumeth by reason of affliction. Upon thee, Jehovah, have I called every day; I have stretched out my hands unto thee.
10 Gør du Undere for de døde, staar Skyggerne op og takker dig? (Sela)
Wilt thou do wonders to the dead? shall the shades arise and praise thee? (Selah)
11 Tales der om din Naade i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
Shall thy loving-kindness be declared in the grave? thy faithfulness in Destruction?
12 Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
Shall thy wonders be known in the dark? and thy righteousness in the land of forgetfulness?
13 Men jeg, o HERRE, jeg raaber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
But as for me, Jehovah, I cry unto thee, and in the morning my prayer cometh before thee.
14 Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Aasyn for mig?
Why, O Jehovah, castest thou off my soul? [why] hidest thou thy face from me?
15 Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
I am afflicted and expiring from my youth up; I suffer thy terrors, [and] I am distracted.
16 din Vredes Luer gaar over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
Thy fierce anger hath gone over me; thy terrors have brought me to nought:
17 som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
They have surrounded me all the day like water; they have compassed me about together.
18 Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
Lover and associate hast thou put far from me: my familiar friends are darkness.
