< Salme 88 >
1 En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraiten Heman. HERRE min Gud, jeg raaber om Dagen, om Natten naar mit Skrig til dig;
A song. A Psalm of the sons of Korah. For the choirmaster. According to Mahalath Leannoth. A Maskil of Heman the Ezrahite. O LORD, the God of my salvation, day and night I cry out before You.
2 lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, til mit Klageraab laane du Øre!
May my prayer come before You; incline Your ear to my cry.
3 Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær, (Sheol )
For my soul is full of troubles, and my life draws near to Sheol. (Sheol )
4 jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
I am counted among those descending to the Pit. I am like a man without strength.
5 kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Haand er de revet.
I am forsaken among the dead, like the slain who lie in the grave, whom You remember no more, who are cut off from Your care.
6 Du har lagt mig i den underste Grube, paa det mørke, det dybe Sted;
You have laid me in the lowest Pit, in the darkest of the depths.
7 tungt hviler din Vrede paa mig, alle dine Brændinger lod du gaa over mig. (Sela)
Your wrath weighs heavily upon me; all Your waves have submerged me.
8 Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gaa ud,
You have removed my friends from me; You have made me repulsive to them; I am confined and cannot escape.
9 mit Øje er sløvt af Vaande. Hver Dag, HERRE, raaber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
My eyes grow dim with grief. I call to You daily, O LORD; I spread out my hands to You.
10 Gør du Undere for de døde, staar Skyggerne op og takker dig? (Sela)
Do You work wonders for the dead? Do departed spirits rise up to praise You?
11 Tales der om din Naade i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
Can Your loving devotion be proclaimed in the grave, Your faithfulness in Abaddon?
12 Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
Will Your wonders be known in the darkness, or Your righteousness in the land of oblivion?
13 Men jeg, o HERRE, jeg raaber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
But to You, O LORD, I cry for help; in the morning my prayer comes before You.
14 Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Aasyn for mig?
Why, O LORD, do You reject me? Why do You hide Your face from me?
15 Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
From my youth I was afflicted and near death. I have borne Your terrors; I am in despair.
16 din Vredes Luer gaar over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
Your wrath has swept over me; Your terrors have destroyed me.
17 som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
All day long they engulf me like water; they enclose me on every side.
18 Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
You have removed my beloved and my friend; darkness is my closest companion.