Salme 88
1 En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraiten Heman. HERRE min Gud, jeg raaber om Dagen, om Natten naar mit Skrig til dig;
Aw Bawipa, kai anik hulkung Khawsa, khawmthan khawdai na haiawh khy nyng.
2 lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, til mit Klageraab laane du Øre!
Kak cykcahnaak ve na haiawh pha seitaw; kak khynaak benna nang haa keng law lah.
Ka hqingnaak ve kyinaak ing be nawh ka hqingnaak ve hlan ing ni a ning zoe qu hawh hy. (Sheol h7585)
4 jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
Lawk-kqawng na a nuk cetkhqi ing nik dawh sih haih uhy; kai vemyih tha amak awm thlang ve.
5 kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Haand er de revet.
Thlak thikhqi anglakawh ni hoep unawh, thlang him unawh hlan awh ami soei amyihna, nang a khoemnaak ak khuiawh amak awm voel hawh thlangkhqi amyihna, nang ing anih ce am sim qoe voel hyk ti.
6 Du har lagt mig i den underste Grube, paa det mørke, det dybe Sted;
Lawk-kqawng ak kai dyt ak hypnaak tit tit na ni ta hyk ti.
7 tungt hviler din Vrede paa mig, alle dine Brændinger lod du gaa over mig. (Sela)
Nak kawsonaak ce kak khan awh ak qih soeih na ta tiksaw; hlipui ing ce ni sing malh hyk ti.
8 Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gaa ud,
Ka pyikhqi awm ni lawh pe tiksaw cekkhqi am tyih kawi na ni sai hyk ti. Nik kqyp khak tiksaw ap cawn thai nyng;
9 mit Øje er sløvt af Vaande. Hver Dag, HERRE, raaber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
Kak kaw a seet aih awh ka mik qawi awm hyp khoep hawh hy. Aw Bawipa, nang ce khawnghi zung nik khy nyng saw, nang a venawh ka kut qawi ve phyl nyng.
10 Gør du Undere for de døde, staar Skyggerne op og takker dig? (Sela)
Thlak thi a venawh kawpoek kyi ik-oeih nak dang sak nu? Ak thikhqi ing tho unawh nang nim kyihcah unawh nu?
11 Tales der om din Naade i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
Phyi awh nang a lungnaak ce amik kqawn nu; seetnaak a hunawh nang a ypawmnaak ce amik kqawn nu?
12 Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
Thannaak awh nang ak kawpoek kyi ik-oeih sai ce sim na ak awm nu, am awhtaw lunghilhnaak qam awh nang a dyngnaak ik-oieh ai ce a mik sim nu?
13 Men jeg, o HERRE, jeg raaber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
Cehlai Aw Bawipa, qeennaak thoeh doena na venawh khy nyng, mymcang hqit awh kak cykcahnaak ing na hai pha law hy.
14 Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Aasyn for mig?
Ikawtih Aw Bawipa, ni qoeng nawh, na haai na thuh hy voei?
15 Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
Ka naasen ca awhkawng khuikha sim nyng saw thih pit dyna awm nyng; nak kqih awmnaak zawk nyng saw kawboet ing awm nyng.
16 din Vredes Luer gaar over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
Nak kawsonaak ing ni sing khyng nawh; nak kqih awmnaak ing ni plawci sak hy.
17 som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
Khawnghi zung tuinu amyihna nik chung khoep uhy; cekkhqi ing nik chawi malh uhy.
18 Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
Ka pyikhqi ingkaw ka lungnaak thlangkhqi ce lo tiksaw; thannaak ve ni ak zoe khyt pyi na a awm hawh hy.
