Salme 86
1 En Bøn af David. Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!
Dawutning duasi: Ⱪuliⱪingni mǝn tǝrǝpkǝ tutⱪin, i Pǝrwǝrdigar, manga jawab bǝrgǝysǝn; Qünki mǝn ezilgǝn wǝ ⱨajǝtmǝndurmǝn.
2 Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler paa dig!
Jenimni saⱪliƣaysǝn, Qünki mǝn Sanga mɵmindurmǝn; I Sǝn Hudayim, Sanga tayanƣan ⱪulungni ⱪutⱪuzƣaysǝn;
3 Vær mig naadig, Herre, du er min Gud; thi jeg raaber til dig Dagen igennem.
Manga meⱨir-xǝpⱪǝt kɵrsǝtkǝysǝn, i Rǝb, Qünki mǝn kün boyi Sanga nida ⱪilimǝn.
4 Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;
Ⱪulungning jenini xad ⱪilƣin, Qünki jenim Sanga tǝlmürüp ⱪaraydu;
5 thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig paa Naade mod alle, der paakalder dig.
Qünki Sǝn Rǝb, meⱨriban, kǝqürümqan Sǝn! Ɵzǝnggǝ iltija ⱪilƣanlarning ⱨǝmmisigǝ zor meⱨir-muⱨǝbbǝt kɵrsǝtküqidursǝn!
6 Lyt til min Bøn, o HERRE, laan Øre til min tryglende Røst!
Mening duayimƣa ⱪulaⱪ salƣin, i Pǝrwǝrdigar, Yelinixlirimning sadasini angliƣaysǝn;
7 Paa Nødens Dag paakalder jeg dig, thi du svarer mig.
Beximƣa kün qüxkǝndǝ, Mǝn Sanga iltija ⱪilimǝn, Qünki Sǝn manga jawab berisǝn.
8 Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.
Ilaⱨlar arisida Sening tǝngdixing yoⱪtur, i Rǝb; Ⱪilƣan ixliringningmu tǝngdixi yoⱪtur.
9 Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.
Sǝn yaratⱪan barliⱪ ǝllǝr kelip sening aldingda sǝjdǝ ⱪilidu, i Rǝb, Namingni uluƣlaydu.
10 Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.
Qünki Sǝn naⱨayiti büyüksǝn, Mɵjizilǝrni Yaratⱪuqidursǝn; Sǝn Hudadursǝn, yalƣuz Sǝnla.
11 Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.
Ɵz yolungni manga ɵgǝtkǝysǝn, i Pǝrwǝrdigar, Wǝ Sening ⱨǝⱪiⱪitingdǝ yürimǝn; Namingƣa ⱨɵrmǝt-ǝyminixtǝ boluxum üqün, ⱪǝlbimni pütün ⱪilƣaysǝn.
12 Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;
Ya Rǝbbim Huda, pütün ⱪǝlbim bilǝn Seni mǝdⱨiyilǝymǝn, Əbǝdil’ǝbǝd namingni uluƣlaymǝn.
Qünki manga bolƣan meⱨir-muⱨǝbbiting zordur, Sǝn tǝⱨtisaraning tǝgliridin jenimni ⱪutⱪuzisǝn; (Sheol h7585)
14 Frække har rejst sig imod mig, Gud, Voldsmænd i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.
I Huda, tǝkǝbburlar manga ⱪarxi kɵtürüldi, Əxǝddiylǝrning jamaiti jenimni izdimǝktǝ, Ular Seni nǝzirigǝ almǝydu!
15 Men, Herre, du er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og rig paa Naade og Sandhed.
Əmma Sǝn, Rǝb, rǝⱨimdil wǝ xǝpⱪǝtlik Ilaⱨsǝn, Asanliⱪqǝ aqqiⱪlanmaysǝn, Meⱨir-muⱨǝbbǝt ⱨǝm ⱨǝⱪiⱪǝt-sadiⱪliⱪing texip turidu.
16 Vend dig til mig og vær mig naadig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!
Mǝn tǝrǝpkǝ burulup, xǝpⱪǝt kɵrsǝtkǝysǝn; Ɵz ⱪulungƣa küqüngni bǝrgǝysǝn, Dedikingning oƣlini ⱪutⱪuzƣaysǝn!
17 Und mig et Tegn paa din Godhed, at mine Fjender med Skamme maa se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!
Manga ɵqmǝnlǝrning uni kɵrüp hijil boluxi üqün, Iltipatingni kɵrsitidiƣan bir alamǝtni manga kɵrsǝtkin; Qünki Sǝn Pǝrwǝrdigar, manga yardǝm ⱪilding, Manga tǝsǝlli berip kǝlgǝnsǝn.
